Inter er ikke begejstret.

Derfor kan Christian Eriksen ende med at måtte blive i Tottenham sæsonen ud.

Ifølge Independent mener den italienske klub, at den engelske klubs prissætning for et øjeblikkeligt skifte for den danske landsholdsspiller er 'latterligt'.

Mediet skriver videre i samme spor som andre medier har skrevet i de seneste dage, at Christian Eriksen og Milano-klubben i princippet er enige om at skabe en fremtid sammen.

Forhandlingerne er dog en kompliceret af, at Christian Eriksen først er kontraktfri til sommer, og vil Inter have danskeren nu, skal man betale den ønskede pris.

Og det vil Inter-direktør Beppe Marotta altså ikke.

Ifølge Independent er der derfor her i opløbsfasen af forhandlingerne stadig konkurrence om danskerens arbejdskraft.

'Paris Saint-Germain har forsøgt at drage fordel af situationen og har indikeret, at klubben vil møde Tottenhams prissætning - på knap 220 millioner kroner - men Eriksen og hans lejr føler ikke, at han vil få nok med spilletid på Parc des Princes.' skriver Independent.

Christian Eriksen (tv.) spillede tirsdag mod Middlesborough.
Christian Eriksen (tv.) spillede tirsdag mod Middlesborough. Foto: WILL OLIVER
Vis mere

Mediet skriver videre, at Christian Eriksen er 'begejstret' over udsigten til at kunne arbejde med træner Antonio Conte i Inter. De har stødt på hinanden i England, da italieneren stod i spidsen for Chelsea.

Tirsdag aften dukkede også andre lignende meldinger op.

Den respekterede transferjournalist Fabrizio Romano skrev på Twitter og hos Guardian, at den danske midtbanespiller har meddelt den italienske klub, at 'han har accepteret et skifte i januar'.

Han skriver dog - som andre medier tidligere har nævnt - at Tottenham forlanger et beløb i omegnen af 150 millioner kroner. Og at Inter kun vil give det halve.

Ifølge Fabrizio Romano har der tirsdag været ydeligere forhandlinger mellem Christian Eriksens agent, Martin Schoots, og Inter.

Omvendt vil Tottenham-manager Jose Mourinho ifølge mediet gerne 'af med Christian Eriksen hurtigst muligt for at kunne bygge fremtidens hold op uden en spiller, der alligevel er på vej væk'.

Efter et bumpet efterår har Christian Eriksen fået meget mere spilletid på det seneste. Han var eksempelvis med og fik alle 90 minutter, da Tottenham tirsdag aften vandt over Middlesbrough i FA Cuppen. Se højdepunkter fra kampen øverst i artiklen

Efter kampen sagde Jose Mourinho:

»Hvis han beslutter sig for at rejse, skal han gøre det med højt løftet pande, når han giver alt for holdet - hvilket han har gjort. Det må fansene repsektere. Vi må respektere det,« sagde portugiseren,

Så er spørgsmålet bare, om Christian Eriksen nu har spillet sin sidste kamp for London-klubben.

Hen over weekenden er det kommet frem, at Christian Eriksens agent, Martin Schoots, og Inter er enige om en aftale. En længde på 4,5 år har været nævnt (i tilfælde af en januartransfer, ellers en fireårig kontrakt fra sommer). Og en pæn lønstigning til 75 millioner om året har også været nævnt.

Så er spørgsmålet tilsyneladende efterhånden bare, om det bliver nu er til sommer. Christian Eriksen har til den tid været i Tottenham i syv år.