Der har været mange spillere gennem en klub, når den har eksisteret mere end 100 år.

Det er tilfældet for en af verdens mest traditionsrige klubber, Manchester United, der overså en af klubbens egne legender.

I lørdagens kamp mod Norwich opnåede klubfavoritten Marcus Rashford en helt unik præstation, da han spillede sin kamp nummer 200 for De Røde Djævle i en alder af blot 22 år.

Klubben var selvsagt hurtig til at lykønske den unge englænder, der ifølge Manchester United selv var den tredjeyngste til at opnå det antal kampe i den røde trøje. Eller hov, nej, vent...

Marcus Rashford spillede sin kamp nummer 200 for Manchester Uniteds førstehold mod Norwich.
Marcus Rashford spillede sin kamp nummer 200 for Manchester Uniteds førstehold mod Norwich. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

To af klubbens største spillere gennem tiderne, George Best og Ryan Giggs blev nemlig anført som de to eneste, der var yngre, da de rundede 200 kampe for Manchester United.

Men det var ikke helt rigtigt.

Klubben havde nemlig overset nordireren Norman Whiteside, som kun lige var blevet 21 år i 1986, da han havde spillet samme antal kampe for Manchester-klubben.

Og det var hans hustru, Dee, der på Twitter fastlog, at han faktisk var den alleryngste i klubbens historie til at spille de famøse 200 kampe.

Ingen i historien har været yngre end Norman Whiteside (tv.), da de havde spillet 200 kampe for Manchester United. Her ses han i aktion for Nordirland mod Spanien ved VM i 1986.
Ingen i historien har været yngre end Norman Whiteside (tv.), da de havde spillet 200 kampe for Manchester United. Her ses han i aktion for Nordirland mod Spanien ved VM i 1986. Foto: Tony Marshall
Vis mere

Hændelsen har fået Manchester United til at reagere på sin hjemmeside.

»Undskyld Norman, vi skylder en!« skriver klubben til manden, der altså slet ikke var med i første udgave af artiklen med klubbens yngste spillere til at nå 200 kampe i den legendariske trøje.

Også Marcus Rashford sendte en hilsen i retning af Norman Whiteside.

Whiteside er den yngste spiller nogensinde, der har debuteret i en VM-slutrunde (han var 17 år og 41 dage), ligesom han er historiens yngste målscorer i en FA Cup-finale.