Borussia Mönchengladbachs franske profil Marcus Thuram viste sig fra sin grimme side, da han i forrige blev præsenteret for et rødt kort, efter at han havde spyttet Hoffenheim-forsvareren Stefan Posch i ansigtet.
Den 23-årige franskmand er efterfølgende blevet straffet med fem dages karantæne samt en bøde på svimlende 40.000 euro (cirka 300.000 kroner). Men ikke nok med det …
For Thuram må nu også æde en offentlig skideballe fra sin far – den legendariske ekslandsholdsstjerne Lilian Thuram.
Lilian Thuram, der i løbet af sine 142 landskampe nåede både at vinde VM og EM, fortæller, at han er chokeret over sin søn.

»Det er fuldt forståelig, at det her (spytscenariet, red.) bliver stort i medierne. Jeg så kampen og blev chokeret. Jeg spurgte mig selv, om det virkelig var min søn,« udtaler Lillan Thuram til spanske Marca.
Farmand Thuram havde fat i sin søn umiddelbart efter det røde kort.
»Han var rasende og skreg. Det var ikke meningen, at hans spyt skulle komme ud af munden. Marcus vil have, at folk skal vide, at det ikke var med vilje. Han ved, at sådan noget ikke skal foregå på en fodboldbane.«
Lillian Thuram lagde støvlerne på hylden i 2008 – efter at have repræsenteret klubber som FC Barcelona, Juventus og Parma.