'De er jo så røvkedelige!'

Der blev ikke lagt fingre imellem i dagens episode af Fodbold EM, hvor snakken faldt på landsholdsspillernes kommunikation med pressen og befolkningen.

I panelet sad kommunikationsdirektør Anna Thygesen og B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen. Og der var bred enighed om, at landsholdsstjernernes evner foran en mikrofon lader meget tilbage at ønske.

»Der er intet på hjerte, ingen entusiasme, og så mangler de noget, som de danske fans rigtig godt kan lide – noget humor,« fortæller Anna Thygesen i podcasten (HØR HELE UDSENDELSEN NEDERST I ARTIKLEN)

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg forstår det ikke. Når man ser på det som et hele, er de rimeligt uengagerede. Jeg tror, de er skidebange for at sige det forkerte. Men når man er med landsholdet, skal man simpelthen levere noget mere af sig selv.«

Anna Thygesen fremhæver, at landsholdsspillernes kommunikation primært består af billeder af luksusferier og dyre biler på Instagram.

»De er jo så røvkedelige. Og når man er så kedelig og siger så lidt, så lægger folk kun mærke til billederne af bilerne. De eneste fodboldspillere, jeg rigtig gider læse om, er Nicki Bille og Nicklas Bendtner. Der sker da et eller andet. Det er bare åndssvagt, at landsholdsspillerne ikke gør mere.«

Podcasten Fodbold EM udkommer hver morgen under slutrunden.