Kærligheden er bristet mellem Manuel og Nina Neuer.

Den tyske Bayern München-målmand er nemlig blevet skilt fra sin nu tidligere kone. Skilsmissen fandt sted kort inden jul.

Det skriver det tyske medie Bild.

Ifølge mediet har der været tale om en lynskilsmisse for det nu forhenværende ægtepar.

Manuel og Nina Neuer i 2017.
Manuel og Nina Neuer i 2017. MICHAEL BUHOLZER

34-årige Manuel Neuer skulle efter sigende have krævet, at skilsmissen faldt på plads, inden 2020 gik på hæld, og derfor har 27-årige Nina Neuer nu underskrevet papirerne.

Bruddet kommer efter flere skriverier i tyske medier om, at der længe har været knas i forholdet. Blandt andet berettede Bild i starten af året, at parret havde bedt om at få lavet skilsmissepapirerne klar.

Nina Neuer blev i oktober set på den røde løber uden sin mand. Dengang satte hun ord på tiden som familie under coronakrisen.

»Det er vigtigt at have familie og gode venner, som du kan stole på, og som støtter hinanden i enhver situation – uanset om tingene går op eller ned,« sagde hun dengang til mediet.

Manuel og Nina Neuer i 2018 ved oktoberfest i Bayern.
Manuel og Nina Neuer i 2018 ved oktoberfest i Bayern. Christof STACHE

Nina Neuer mødte sin nu forhenværende mand i 2014 på Madame Tussaud-museet i Berlin, hvor hun var ansat. Parret blev gift i 2017.

Årsagen til skilsmissen skyldes, at Manuel Neuer i april blev set med den 20-årige håndboldspiller Anika Bissel, der spiller venstrefløj i SG Herrenberg, som han nu i stedet har kastet sin kærlighed over.