Det spanske landshold er blevet ramt af et stormvejr på trods af den nylige titel som verdensmester.
For fodboldkvinderne er blevet ramt af en ubehagelig sag, hvor den spanske fodboldpræsident Luis Rubiales kyssede stjernen Jenni Hermoso i forbindelse med medaljeoverrækkelsen.
Og nu bryder den spanske spiller tavsheden.
'Min fagforening FUTpro og mit agentbureau TMJ har sammen taget på sig at forsvare mine interesser og være talerør på emnet,' fremgår det af en udtalelse ifølge Marca.

Der har længe været uvidst, hvorvidt Hermoso ville gå ud og forsvare præsidenten. Nu viser det sig altså, at det gør hun ikke.
'Vi beder Det Spanske Fodboldforbund om at implementere de nødvendige protokoller, som sikrer vores spilleres rettigheder og tager nødvendige og eksemplariske forholdsregler,' lyder det også.
'Det er afgørende, at vores landshold er repræsenteret af personer, som udstråler de værdier om lighed og respekt på alle områder.'
Forbundspræsidenten Luis Rubiales undskyldte efter hændelsen i en video på sociale medier.
Det kan du læse mere om her.
