AS Roma har ansat José Mourinho som ny cheftræner. Det sker bare få uger efter, at portugiseren blev fyret i Premier League-klubben Tottenham.

Det bekræfter Serie A-klubben på sin private Twitter-profil samt hjemmeside tirsdag eftermiddag.

'Vi er glade for at kunne meddele, at vi er blevet enige med José Mourinho, så han bliver vores nye cheftræner, når 2021/2022-sæsonen begynder,' står der helt præcist i opslaget på det sociale medie.

Den 58-årige fodboldtræner har erfaring med Serie A, da han tidligere har trænet Inter. Og det gjorde han med succes. De vandt således The Treble i form af Serie A, Coppa Italia og Champions League i 2010. Han er var der fra 2008 til 2010.

58-årige José Mourinho.
58-årige José Mourinho. Foto: Dylan Martinez
Vis mere

Roma tilføjer på deres hjemmeside, at kontrakten med José Mourinho i første omgang løber frem til sommeren 2024.

Roma meddelte tidligere tirsdag, at den nuværende Roma-træner, Paulo Fonseca, ikke fortsætter i klubben efter sommer, og det har altså banet vej for Mourinhos indtog i Rom.

Og klubbens sportsdirektør, Tiago Pinto, er meget tilfreds med den nye ansættelse.

»Da José blev ledig på markedet, så vi vores snit til at tage en snak med en af verdens bedste fodboldtrænere nogensinde. Vi var blæst bagover af Josés vilje efter at vinde og hans passion for spillet.«

Hovedpersonen selv siger, at han er fast besluttet på at skabe en vindermentalitet i klubben.

»Efter et møde med klubbens ledere forstod jeg omgående deres ambitioner for AS Roma, og sammen skal vi bygge et vinderprojekt over de kommende år.«

Mourinho blev fyret i Tottenham den 19. april efter flere sløje resultater, der havde efterladt storklubben fra de fire øverste placeringer i Premier League, der giver Champions League-fodbold i næste sæson.

Portugiseren har en imponerende karriere som træner for Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United, Tottenham og nu Roma. Han har utallige mesterskaber bag sig, og så har han vundet Champions League to gange – første gang var med Porto i 2004.