Han sidder tilbagelænet i kontorstolen. Griner en del. Stikker lidt til de danske journalister. Mest de af os, der arbejder bedst i kontrasterne.

Hareides tunge er stadig skarp her på det lånte kontor på DBU Allé i slutningen af februar, men ladet med knap så dødbringende retoriske kugler som den dag tilbage i november, da han netop havde sendt Danmark til EM med 1-1 i Dublin.

Dengang gav landstræneren los efter at have opbygget sig selv en skyttegrav med gode resultater og indfriede målsætninger. Hovedet virkede til at skulle tømmes for alle de tanker og følelser, der havde fyldt ham i fem måneder.

Tanker om at få stemplet en udløbsdato på sig allerede et år før kontraktophør, mens han stadig havde en EM-kvalifikation at opnå – og inden han selv havde nået overhovedet at overveje sin fremtid.

»Det kan godt være, at jeg selv havde sagt stop. Det er jeg lidt usikker på af mange grunde. Jeg har altid været et par år samme sted, og jeg er altid stoppet i klubberne, efter jeg har vundet og opnået ting,« siger Åge Hareide.

Han understreger det gang på gang: At han indfinder sig med, at DBU og fodbolddirektør Peter Møller har valgt en anden vej. At Kasper Hjulmand var fri, og han selv havde kontraktudløb. Lige præcis den timing forstår Hareide sagtens. Ligesom han anerkender det økonomiske perspektiv i ikke at skulle fyre en træner eller købe en anden fri.

Vi i pressen har også spurgt meget ind til det. Har det været irriterende?

»Nej, det vidste jeg godt. Folk stillede også spørgsmålet til mig, om jeg havde gjort noget galt. Nej, det har jeg ikke. De ville gå en anden vej. Der er sikkert en masse forklaringer, men jeg har ikke fået en forklaring på det. Jeg har heller ikke spurgt efter det.«

Hvorfor ikke? Vil du ikke vide det?

»Jeg synes ikke, det er min opgave at spørge efter en forklaring. Der blev bare fortalt, at jeg ikke skulle fortsætte. That’s it.«

Jeg havde nok spurgt hvorfor, men det kan du ikke bruge til noget?

»Nej, det kan jeg ikke bruge til noget. Beslutningen er taget. Jeg kan kun fremvise en helvedes masse kampe uden nederlag samt at have opnået målsætningerne i alt, jeg har gjort. Så kan de sige, at de ville noget andet. Derfor spørger jeg heller ikke efter en forklaring, for hvad mere kan jeg gøre? Jeg kan ikke gøre mere. Jeg føler, at jeg har fuldført mine målsætninger med det job i Danmark.«

Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

To slutrunder kan Åge Hareide i hvert fald klistre på sit CV. Og måske var det den perfekte afslutning på fire år i Danmark. Det var bare ikke en tanke, som nordmanden selv havde nået at tænke, før DBU var kommet ham i forkøbet og sagt farvel på forhånd et år før tid.

Hvordan føltes det, at du ikke selv skulle træffe beslutningen om at fortsætte eller ej?

»Jeg respekterer, at de tager den beslutning, men jeg synes, at timingen var forkert. Det var lang tid inden. Jeg var ikke færdig med kvalifikationen, så jeg var bange for de sidste kampe i kvalifikationen. Alle kampe er hårde, og alle skal vindes. Der var fire kampe tilbage, og når der kom sådan en udmelding, vidste jeg ikke helt, hvordan holdet ville reagere på det. Om nogen ville blive forbandet over det eller andet.«

Det er det ene element i den situation, hvor Hareide som chef for en spillertrup skulle bevare respekten, selvom han var blevet vejet lettere end i hvert fald Kasper Hjulmand.

Et andet element er Hareides egen reaktion på beskeden.

»I momentet blev jeg ramt på følelserne. Jeg mente måske, at jeg havde gjort nok til, at de i hvert fald kunne fortælle mig det på en anden måde. Det var bare en følelse, jeg havde. Derefter var jeg optaget af at optræde professionelt og gøre mit arbejde godt, uanset om jeg skulle stoppe eller ej. Det sker jo hele tiden,« siger Hareide og fortsætter talestrømmen:

»Nogle gange vælger man det selv, og andre gange vælger folk det for dig. Det er en del af fodbolden. Jeg er meget glad for min tid i Danmark og som landstræner. Jeg er glad for, at jeg fik muligheden. Så har jeg forsøgt at gøre et så godt job som muligt.«

»Jeg har et ok forhold til DBU. Jeg har sagt til dem, hvad jeg mente om det. Derfra er jeg færdig med det. Så lægger jeg det bag mig. Det ville ødelægge det for mig selv, hvis jeg brugte tid på det.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Blev du ikke ramt på samme måde af den beslutning følelsesmæssigt, fordi du har været i gamet i så mange år?

»Jeg blev ramt lige i øjeblikket, men derfra må du tænke over, hvad der sker.«

»Det er jo ikke en normal årsag. Det havde været normalt, hvis det var på grund af resultaterne, at jeg blev skiftet ud. Hvis du har gode resultater, bliver du normalt altid tilbudt at fortsætte.«

»Her kan der være andre grunde. At folk pludselig er ledige på markedet. Der kan være økonomiske grunde i, at du slipper for at købe dem ud af en kontrakt. Havde de forlænget med mig i to år, er det ikke sikkert, der havde stået nogen ledig, som de ville have. Måske var timingen for dem også passende. Når jeg alligevel var ude af kontrakten, ville det ikke koste dem noget. De har ingen forpligtelser over for mig.«