Det var, da Jesper Møller gjorde noget af det, der står ham allerfjernest, at han gjorde allermest opmærksom på sig selv.
Scenen er sat, kulissen et hedt podiepressemøde i Qatar, hvor svedperlerne afslører den intense spænding i rummet.
Danmark er langsomt ved at begrave sig selv i ørkenen under den omdiskuterede VM-slutrunde, druknet i et miskmask af dårlig kommunikation og en svag politisk diskurs, der mangler handling.
Pressen har efterlyst DBU-formanden i dagevis, og efter flere døgns larmende tavshed viser han endelig sit ansigt. Han er rasende.
»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er skuffet og vred. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad vi oplever,« lød den bastante udmelding fra den sky formand, der ellers plejer at glimre ved sit fravær.
Jesper Møller blev røget ud – tvunget til at afværge presset på landstræner Kasper Hjulmand og resten af DBU, som dagligt blev fældet af Unionens trussel om »at komme og fortælle om vores værdier – mangfoldighed, åbenhed og menneskerettigheder« til skandaleslutrunden, der blev efterfulgt af meget lidt handling – bedst eksemplificeret ved One Love-gate.
»Det har altid været mit indtryk, at Jesper er i fodbold på grund af en større personlig tilfredsstillelse ved det fodboldpolitiske spil uden for banen end kærlighed til spillet på banen,« siger den tidligere kommunikationschef i DBU gennem mere end 20 år, Lars Berendt.
Berendt blev fyret fra sin post i DBU, da Jesper Møller overtog ledelsen i DBU sammen med Claus Bretton-Meyer i 2014.
»Respekt for, at han har drevet det så langt, men han har også været godt hjulpet på vej af nogle meget gunstige konjunkturer – de stigende økonomiske bidrag fra UEFA og FIFA – som han sammen med en voldsom decentralisering af kompetencer til medlemsorganisationerne dygtigt har fordelt til deres og egen fordel, men meget uhensigtsmæssigt for DBU som nationalt fodboldforbund.«
Udmeldingen på pressemødet i Qatar om, at DBU ikke ville støtte FIFA-præsident Gianni Infantino, gik verden rundt. Paradoksalt nok. For 'flyverskjul' er ellers det ord, der oftest er blevet brugt om den pressesky nordjyde.
I forbindelse med VM kaldte B.T.s sportskommentator Lasse Vøge Jesper Møller for 'evigt fraværende'.
Da Christian Eriksen faldt om ved VM i 2021, var DBUs øverste chef lukket som en østers i tre dage, inden han gav lyd fra sig.
Jesper Møller kan virke umulig at trænge gennem til hos pressen. Derfor virkede det også, som om der skulle rigtig meget til, før formanden stillede sig frem dér i ørkenen i Qatar.
Manden med det glødende AaB-hjerte og en fortid i klubbens bestyrelse, men også som formand for AaBs moderklub, beskrives som en mand af notorisk dygtighed, en god taler, som forstår de politiske mekanismer. Og så ser han sig helst fri for pressens søgelys.
Noget, der har kastet kritik af sig, da han som nykåret formand i 2014 ytrede ønsker om øget »involvering, dialog og åbenhed«.
Tre år senere anklagede medier ham for hykleri og for ikke at leve op til sine løfter om åbenhed – da der var radiotavshed, når de forsøgte at komme kontakt med fodboldbossen fra Skørping.
Men foruden at have gjort ham til den mest magtfulde fodboldpolitiker i Danmark sikrede hans evner ham onsdag genvalg til UEFAs eksekutivkomité – europæisk fodbolds højeste instans – hvor han nu skal sidde til 2027.
Symptomatisk nok udtalte Norges fodboldpræsident – den åbenmundede Lise Klaveness – at hun uden held havde prøvet at få fat i Jesper Møller siden februar forud for valget, hun også overvejede at stille op til.
Hos DBU slog man det hen som en misforståelse, mens vores norske naboer også anklagede Jesper Møller for pinlig leflen for UEFA-præsidenten, Aleksander Ceferin, for at opnå ekstra point i den magtfulde sloveners bog.
I sidste ende lykkedes missionen om en plads i komiteen dog for den danske jurist – men ikke for norske Klaveness.
