Tottenham ydmygede Manchester United med hele 6-1 på Old Trafford.

Et historisk hjemmebanenederlag for United, der også tabte 1-6 til rivalerne Manchester City i 2011.

Efter første halvleg stod den  allerede 4-1 til udeholdet Tottenham, der kom bagud efter blot ét minut på et straffespark af Uniteds Bruno Fernandes.

Undervejs har United også fået udvist Anthony Martial, der blev sendt tidligt i bad.

Franskmanden slog Erik Lamela i hovedet, men det lignede, at Tottenham-spilleren gjorde det samme i optrækket til episoden.

Men det var kun Martial, der blev straffet. Inden da havde Tottenham vendt 0-1 til 2-1 på blot tre minutter på mål af Tanguy Ndombele og Heung-min Son.

Det røde kort gjorde ondt på United, der måtte se Son score igen, mens også Harry Kane kom på tavlen.

Siden scorede Tottenham to gange yderligere i anden halvleg - og så var ydmygelsen total.

Var der rødt kort?

Døm selv øverst i artiklen.