Det går slet ikke Tottenhams vej for tiden, og det går i særdeleshed også skidt for holdets franske målmand Hugo Lloris.
Anføreren fik nemlig en frygtelig skade i starten af kampen mod Brighton denne lørdag, da hjemmeholdet scorede til 1-0 efter få minutters spil.
Målmanden blev båret af banen og fik ilt af lægerne. DU KAN SE VIDEOEN I TOPPEN AF ARTIKLEN.
Brighton scorede på efter et fælt drop af Hugo Lloris, der landede uheldigt og fuldstændig unaturligt med sin arm og måtte lade sig udskifte.

Det er selvfølgelig stadig uvist, hvor længe franskmanden skal se med fra sidelinjen, men det ser umiddelbart ud til at være en rigtig grim skade, som Lloris har pådraget sig.
Nyheden kommer i en i forvejen dårlig uge for Tottenham, der tirsdag blev fuldstændig udraderet af Bayern München på hjemmebane i Champions League.
Her var der ikke engang tale om tenniscifre, men mere, da Tottenham tabte 7-2.
Derudover har Tottenham haft en skuffende start i Premier League, hvor det kun er blevet til tre sejre i sæsonens første syv kampe.