Han tjente op mod en million pund - svarende til lidt over otte millioner danske kroner - om året som professionel fodboldspiller, da han var på toppen. Nu er kassen tom hos Marcus Bent.

Den i dag 40-årige englænder, der i karrieren tørnede ud for blandt andet Everton, Leicester, Crystal Palace og Sheffield United, er erklæret konkurs. Det skriver flere engelske medier herunder Mirror og Liverpool Echo.

Bent er blevet erklæret konkurs i højesteret, og det skete den 2. januar, fremgår det af dokumenter fra retten. Og det er noget af en nedtur, Marcus Bent har været på de sidste år.

I 2015 var han involveret i en sag med politiet. Bent ringede selv til politiet og bad dem komme til hans hjem i Esher, fordi han troede, der var en indbrudstyv.

Marcus Bent (tv) tilbage i 2008, da han spillede for Wigan.
Marcus Bent (tv) tilbage i 2008, da han spillede for Wigan. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

Da politiet ankom, blev de mødt at Bent, der stod i bar overkrop med en stor køkkenkniv i den ene hånd.

Den tidligere U21-landsholdsspiller blev anholdt og taget med på stationen, og efter episoden fik han både en bøde og 12 måneders betinget fængsel.

Og det stoppede ikke her for Marcus Bent.

For blot et år senere var den gal igen, da han blev anholdt og sigtet for at have kokain på sig. Noget, han også tilstod, og det medførte endnu en bøde.

Da han havde afsonet sin dom, skrev han i 2017 under med Wick, men i dokumenterne fra retten fremgår det, at Marcus Bent i dag er gået på pension.

Her kan du læse om andre fodboldspillere, der har mistet formuer:

Som for eksempelvis den tidligere Superliga-topscorer Erik Bo Andersen.

Eller svenskeren med Manchester United-fortid, Jesper Blomqvist.

Eller den tidligere Premier League-spiller Carlton Cole.