Mange forbinder nok stadig et FC Barcelona-hold med sprudlende fodbold og store stjerner på holdkortet.
Nutidens realitet er dog, at 'Barca' i skrivende stund ligger på syvendeplads i den hjemlige liga – 18 point efter førerholdet Real Madrid. Samtidig er det catalanske hold blevet slået ud i gruppespillet i Champions League, hvilket er første gang i 21 år.
Oven i den sportslige krise hærger der et økonomisk kaos i klubben uden lige, der blandt andet har betydet, at de har måttet afskibe klubbens helt store stjerne Lionel Messi.
Men hvordan er det kommet så vidt i en af verdens største klubber målt på popularitet og meritter gennem tiderne? Det har B.T. spurgt den mangeårige ekspert i spansk og international fodbold Luna Christofi om.
»Man kan dele krisen op i to. Der er den sportslige krise, som lige nu er meget tydelig, og så er der den politiske krise i klubben, som startede mange år før den sportslige,« starter den Spanien-bosiddende fodboldekspert ud, inden hun begynder at remse op af katastrofale beslutninger, klubben har foretaget de sidste ti år. Og dårlige beslutninger er der nok at tage af.
I 2010 overtager Sandro Rosell præsidentposten fra Joan Laporta, der havde siddet ved roret i syv år. Rosell starter med at fratage den tidligere stjernespiller og træner Johan Cruyff titlen som ærespræsident.
»Det var en rigtig dum beslutning af ham. Inden han blev præsident, var Rosell meget populær blandt fansene. Han fik blandt andet Ronaldinho til klubben, hvilket er noget, der bliver husket hernede. Men beslutningen med Cruyff, der kom ganske hurtigt efter hans indtrædelse, gav tydeligvis et hak i tilliden til ham og startede en form for deroute bag kulisserne.«
I 2013 er der gang i svingdøren, hvor populære navne som Thiago og Abidal forlader Barcelona. Førstnævnte for et meget billigt beløb og sidstnævnte helt gratis, efter han havde været igennem et langt kræftforløb. Timingen var ekstra dårlig, da den daværende træner Tito Vilanova også var ramt af kræft på dette tidspunkt. Han stoppede desuden kort tid efter på grund af sygdommen og døde i april 2014. Af tilgange i 2013 var der selveste Neymar.
»Thiago og Abidal forlod Barcelona på nogle forskellige – men begge uheldige – måder. Thiago var jo en født Barcelona-spiller, og udefra set var det en dårlig handel at skippe ham så billigt af sted til Bayern München.«
»Så er der sagaen om Neymar, der på sin vis er en af de store solstrålehistorier i Barcelonas historie og på sin vis også er et stort nedslagspunkt i 'Barca's deroute. Sportsligt var han jo verdensklasse og var med til at føre Barcelona til et hav af titler, men selve handlen og det politiske i den har jo fyldt alt, alt for meget. Sidste retssag har ikke været der endnu, og det er otte år, siden han kom til klubben. Der har været så meget støj omkring den handel, og det har helt sikkert ikke været godt for klubben.«
På baggrund af den støj, der stadig pågik i 2014 omkring Neymar-handlen, trak præsident Rosell sig. Ind i stedet trådte Josep Maria Bartomeu fra sin rolle som vicepræsident. Alt imens kørte det sportslige derudad, hvor Barcelona vandt 'The treble' blandt andet med en overbevisende sejr over Juventus i Champions League-finalen i sommeren 2015. I euforien blev Bartomeu valgt som permanent præsident.
»Han var ikke en ønskepræsident. Han lavede nogle beslutninger, der ikke blev straffet med det samme, men som senere hen viste sig at være forkerte. Blandt andet nogle dyre forlængelser af ældre spillere. Og så formåede han ikke at finde de rette afløsere til prominente spillere som Xavi, Iniesta, Dani Alves og Carles Puyol. Især en Puyol-erstatning manglede. Han bandt holdet sammen og var generelt meget undervurderet i forhold til hans betydning for holdet.«
»Samtidig kom der ikke den samme kvalitet op fra deres akademi (La Masia), som de var vant til. Så de blev nødt til at købe mere ind, end de var vant til, og her efterfølgende ligner mange af købene desperation. Der var helt sikkert en fejldisponering dér og nogle fejlansættelser i ungdomsstaben.«
I de efterfølgende år fortsatte de dyre handler. I flæng kan der nævnes Coutinho, Dembele og Griezmann. De tre blev købt for over tre milliarder kroner tilsammen. Men alligevel er det ikke det, Luna Christofi peger på som den absolutte kulmination på den spanske topklubs deroute.
»FC Barcelonas motto er, at der er ingen, der er større end klubben, men det ved jeg ikke helt, om er korrekt. Messi var/er i hvert fald på højde med klubben. Og den strid, der var mellem Messi og Bartomeu, trak virkelig tænder ud og gav en masse støj i klubben. Og hans anmodning om at komme væk i sommeren '20 siger jo egentlig alt om klubbens forfatning. Han var klubbens søn og et symbol på FC Barcelona. Der skulle rigtig meget til, for at han ville forlade klubben, og det stod åbenlyst så skidt til, at han ønskede at komme væk. Det endte så med, at han først kom af sted sommeren efter, grundet nogle andre omstændigheder.«
I oktober 2020 forlod Bartomeu posten som præsident. Ind kom Joan Laporta, der altså forlod posten i 2010. Tilbage i klubben er fan-yndlingene Xavi og Dani Alves også – førstnævnte som træner. Spørgsmålet er så nu, om man har set det værste i FC Barcelona.
»Det er jeg overbevist om. Jeg tror virkelig meget på Xavi-projektet, og jeg tror, vi kommer til at se et dominerende Barca-hold på et tidspunkt. Der går nok lige nogle år, før det sker,« lyder det fra Luna Christofi.
