Christian Eriksen skal være far igen.
Søndag aften blev han den danske helt, da han med to scoringer afgjorde kampen mod Island. Begge mål sat ind på straffespark. Og efter det første mål jublede Eriksen ved at tage bolden ind under trøjen. Og så rasede spekulationen.
Skulle han være far?
Og ja, den er god nok.
Eriksen bekræfter selv, at han igen skal være far.

Eriksen og kæresten Sabrina har i forvejen sønnen Alfred, som kom til under stor mediebevågenhed i sommeren 2018.
Det var nemlig lige op til VM-slutrunden i Rusland, hvor hele Dammark fulgte ivrigt med i frygt for, at han ville misse slutrunden.
»Lige nu er den timet noget bedre heldigvis,« siger en glad Eriksen til Kanal 5, der garanterer, at der ikke kommer nogen problemer i forhold til EM-slutrunden til sommer.
Inter-spilleren var den helt store forskel på Danmark og Island søndag aften. Du kan se alle karaktererne fra kampen her.
Efter sejren på 2-1 over Island venter en gruppefinale i Nations League mod Belgien onsdag. Vinder Danmark over belgierne, går man videre til Nations League-finalestævnet, der afvikles næste efterår.
Det holdt ellers hårdt. For Island udnyttede en god periode til at udligne Eriksens føringsmål fra første halvleg.
Men endnu et veludført Eriksen-straffespark i overtiden af opgøret sikrede den danske sejr.