Det er tre young guns, som kommer til at tegne fremtiden for europæisk fodbold.
Der har været masser af stjerner i sæsons Europa League-turnering, men hvilke skal vi holde øje med i fremtiden?
B.T Sport har talt med fodboldekspert Mads Junker, som har udpeget de tre kommende fodboldkometer fra turneringen.
Den første på listen over fodboldens fremtid, er den kun 19-årige João Félix fra Benfica. Benfica, som røg ud til Frankfurt i turneringens kvartfinale på reglen om flest udebanemål.

Den unge portugiser er allerede blevet rygtet til nogle af de store klubber i verden såsom Real Madrid og Manchester City.
Og det er en særlig verdensrekord, som gør, at man for alvor fik øjnene op for den unge angriber.
»Han er et kæmpe angrebstalent, og det beviste han, da han blev den yngste hatrickscorer nogensinde i kampen mod Frankfurt i turneringens kvartfinale,« siger han til B.T Sport
Dernæst finder vi tyske Kai Havertz, som til dagligt spiller for tyske klub Bayer Leverkusen. Leverkusen måtte vige pladsen videre i turrneringen til rusiske Krasnodar, som slog tyskerklubben ud i sekstendedelsfinalen.

»Han er i mine øjne et af de allerstørste talenter, som vi har i Europa lige nu,«
Junker erkender dog, at Havertz ikke har været sindssyg kampafgørende for sit hold i turneringen, men vi kan forvente os meget af det kun 19-årige stortalent i fremtiden.
Til sidst møder vi bosniske Luka Jovic, som også er at finde på Mads Junkers's Europa League all-star hold.
Bosnieren er 21-år og tørner til dagligt ud for Eintracht Frankfurt, som nåede til kvartfinalen i Europa League.

»Jeg har valgt ham, fordi at han først og fremmest kan finde ud af at lave mål,«.
Jovic har sidenhen været rygtet til den spanske storklub Real Madrid, og det rygte synes at være bekræftet.