Mohamed Daramy fik sin Champions League-debut onsdag aften, da Ajax gæstede Besiktas.

Men det blev ikke den aften, som den danske landsholdsspiller havde håbet på. Han blev nemlig flået ud i pausen, hvor stillingen var 1-0 til hjemmeholdet.

Efterfølgende fik Mohamed Daramy kritik fra den legendariske hollandske fodboldspiller Wesley Sneijder. Det skriver Voetbal International.

»Daramy viser slet ikke noget, men det er også svært for ham. Han er en ung spiller, og det er vanskeligt i Champions League. Han er ikke med i kampen fra første minut,« sagde den tidligere Real Madrid-stjerne og fortsatte:

Wesley Sneijder var ikke imponeret over Mohamed Daramy onsdag aften.
Wesley Sneijder var ikke imponeret over Mohamed Daramy onsdag aften. Foto: KARIM JAAFAR
Vis mere

»Man kan godt se hans potentiale, men jeg ser ikke et potentiale som hos Ryan Gravenberch. Jeg kan ikke specifikt pege på noget, som Daramy gør rigtig godt.«

Den tidligere FC København-spiller havde to gyldne muligheder for at komme på måltavlen i første halvleg. Desværre manglede skarpheden i begge situationer.

Heldigvis ser det ud til, at Mohamed Daramy bider sig mere og mere fast i Ajax' trup. Han har således fået spilletid i de seneste tre kampe efter at have set nogle opgør fra bænken.

Landsholdsspilleren blev i pausen erstattet af Sébastien Haller, som kom ind og nettede to gange. Derfor sejrede Ajax med 2-1 i Tyrkiet.