Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Når Europa League er færdigspillet næste år, er det slut med at følge turneringen på Discoverys kanaler.

Discovery har mistet rettighederne til den prestigefyldte turnering. Det erfarer B.T.

Ifølge B.T.s oplysninger er medarbejderne i sidste uge blevet informeret om, at rettighederne ophører, når den nuværende aftale udløber i 2021.

Hvorvidt Discovery helt har droppet at byde på rettighederne, eller om de er blevet budt over af en anden tv-station, ville B.T. gerne have forholdt Discovery. Men i et skriftligt svar understreger adm. direktør i Discovery, Christian Kemp, at man ingen kommentarer har.

'Vi kommenterer aldrig på specifikke sportsrettigheder,' lyder den korte begrundelse.

Discovery har heller ikke ønsket at hverken be- eller afkræfte nyheden.

I et interview med MediaWatch for 13 dage siden forklarede Christian Kemp imidlertid, at tv-rettigheder ikke er et fokus i øjeblikket hos Discovery.

'I en tid, hvor alles øjne er rettet mod menneskers liv og sikkerhed, er spørgsmålet om udbud af sportsrettigheder og andre ikke-kritiske forretningsaktiviteter ikke en prioritet for os. Discovery prioriterer i øjeblikket vores ansattes trivsel og en fornuftig og ansvarlig ledelse af vores forretning i denne meget usikre og helt ekstraordinære situation, vi alle er i,' sagde han til mediet.

Hvem Europa League-rettighederne nu overgår til, står indtil videre hen i det uvisse. Men Nent, der har rettighederne til Champions League, har historisk ikke haft Europa League-rettighederne som en høj prioritet. Det efterlader TV 2 Sport, der netop har sikret sig endnu en omgang La Liga-rettigheder, som et oplagt bud.

B.T. har været i kontakt med sportschef hos TV 2, Frederik Lauesen, men han rutter heller ikke med gloserne, når snakken falder på turneringen, som især FC København har gode erfaringer med.              

»Vi kommenterer ikke på rettigheder, vi ikke har,« siger han til B.T.

Rettigheden til den næstbedste europæiske klubturnering er ikke den første, Discovery har taget afsked med.

Sidste år måtte selskabet sige farvel til Premier League-rettighederne, som i dag deles mellem Nent og Yousee, som netop Discovery i de seneste måneder har kæmpet ligget i åben tv-krig med.

I sidste uge kunne Discovery se til, mens Nent sikrede sig rettighederne til Champions League.

Og så er der OL. Rettighederne til verdens største sportsbegivenhed ligger hos Discovery, men på grund af coronavirus er den blevet udskudt et år. OL skulle ellers have været den helt store seermagnet hos det amerikanskejede selskab.

Discovery har haft Europa League-rettighederne siden sæsonen 2015-16. Den nye rettighedsperiode går fra 2021 til 2024.

Andre læser også