Danmark kæmper med om topplaceringen i Nations League Gruppe A.

Hjulmands tropper tog til Wembley og sikrede en flot 1-0-sejr over førerholdet England, efter Christian Eriksen scorede det enlige mål på et tyndt straffespark begået mod Thomas Delaney.

Danmark spillede næsten en time med en mand i overtal, da Harry Maguire fik rødt kort, og det blev udnyttet til at hente alle tre point. Danmark og England har syv point hver, mens Belgien topper med ni point efter fire kampe.

Her er B.T.s bud på, hvordan de danske spillere klarede sig.

Danmark 4-3-3

Er du vimmer, en reaktionsevne, Schmeichel lige leverede i sit andet hjemland, da Mason Mount endelig mødte sin danske overmand. Holder nullet på det mytiske Wembley. Hvis man skulle savne noget fra Schmeichel i aften, er det, at han er lidt mere udfarende ved de mange indlæg, der især kom fra venstre side. Karakter: 7

Giv ham englændere, og han viser de kvaliteter, der gør, at han spiller på en flot adresse i hverdagen. Pasningerne sad igen i skabet, og som i den omvendte kamp i Parken var det igen tydeligt, at Christian Eriksen søger hen i Wass' side i det opbyggende spil. Også god i hovedspillet, men kun defensivt, for han skulle have scoret i anden halvleg. Karakter: 7

Lederen kunne mærke, at usikkerheden bredte sig i det danske spil i den første halve time, og han tog ingen chancer. Efter udvisningen fik han og de andre mere ro på. Kjær kan skrive sikkerheden selv på præstationen, der også var hans jubilæumskamp nummer 100. Virkelig god placeringsevne – især til sidst, hvor England kunne have scoret. Bliver sammen med Eriksen medlem nummer 9 og 10 i den ekslusive klub på landsholdet. Tillykke! Karakter: 8

Knap så iøjnefaldende som i de foregående kampe under Hjulmand. Han slog ikke de farlige afleveringer, som vi er blevet forvænt med fra de seneste kampe, og efter pausen var det slut med en eller anden form for skade, må man antage. Karakter: 6

Det var helt ude i skoven, hvad han foretog sig i dag. Nu troede vi lige, at den rigtige mand var fundet. Men tæt på alt mislykkedes for den omskolede back, der var en skygge af sig selv fra kampen for få dage siden mod Island. Fejlafleveringer, fejlplaceringer, bare en stor fejl. Og intet at sige til, at han blev revet ud i pausen. Drømmer om Mason Mount i nat. Karakter: 3

Det er alt det sikre, du får med Pierre-Emile Højbjerg i øjeblikket. Gør alle de rigtige ting og ikke så meget andet. Det gule kort højt oppe på banen var dog unødvendigt, og nu er han ude i næste kamp. Karakter: 6

28 år og 243 dage brugte han på at blive den yngste i Danmark til nogensinde at ramme 100 landskampe. Standarden fra seneste jubilæum i Irland var vanvittig høj, da han dengang i 2017 var den altoverskyggende profil med et hattrick. Mindre gjorde det i dag, og måske skulle han have skudt selv i stedet for at spille Sisto fri, men det er vi ligeglade med, for straffesparket var selvfølgelig udført til perfektion. Karakter: 8

Blev kørt over af hurtigtoget til London, da Mason Mount lavede kanal på ham, samlede ham op og satte ham af i lufthavnen. Fysisk overmatchet flere gange, men det er også ham, der får det straffespark, kun to øjne i virkeligheden kunne se på Wembley. Karakter: 6

Slagtet af Maguire i starten af kampen og medvirkende til, at Danmark fik overtaget i kampen. Hjulmand sagde allerede om mandagen i sidste uge, at han mere ser Yussuf Poulsen som angriber end kant, og nu fik han så chancen, da Dolberg gik ud, men heller ikke her funklede han overbevisende. Karakter: 6

Fikst ryk, der sendte Harry Maguire i clinch med endnu en ordensmagt. Desværre fik udviste Maguire også så meget ram på Dolbergs ankel, at det kostede den unge angriber en udskiftning. Det lovede ellers godt med Dolbergs fine mobilitet oppe foran som den enmandshær, han var i begyndelsen af kampen. Karakter: 7

Har ingen offensive aktioner i starten af kampen og har også sin andel i, at venstresiden i første halvleg blev kørt ud på røv og albuer. Blev rykket over i højresiden og fik også chancen som angriber, men det bliver ved det sikre og knap så sexede. Karakter: 5

---

Indskiftere:

Skiftet ind efter 37 minutter i stedet for Kasper Dolberg. Kom ind og lavede sine snævre driblinger, og det er tydeligt, som Hjulmand siger, at vi har brug for de kvaliteter, han besidder. Flot aflevering til Wass i anden halvleg, men den der klumpedumpe-afslutning trækker meget ned. Karakter: 6

Skiftet ind efter 46 minutter i stedet for Robert Skov. Han var tæt på at lave et straffespark af samme kaliber, som Danmark fik, men han slap med skrækken. Karakter: 6

Skiftet ind efter 46 minutter i stedet for Andreas Christensen. Blev årsagen til, at Danmark skiftede formation og spillede med tre midterforsvarere, og det klarede han uden problemer. Karakter: 7

Skiftet ind efter 74 minutter i stedet for Martin Braithwaite. Karakter: UB

Skiftet ind efter 88 minutter i stedet for Pierre-Emile Højbjerg. Karakter: UB

Viste hurtigt sin handlekraft, da venstresiden glemte at ankomme til Wembley, så han flyttede Braithwaite over i højreside og fik Mæhle ind efter pausen i stedet for Skov. Det er stærkt at tage til England og vinde uden at lukke mål ind. Karakter: 8