AGF blev besejret med 0-2 i Sydbank Pokalen af Sønderjyske hjemme på Ceres Park.

Kampen gik i forlænget spilletid, og kort tid inde i den scorede indskiftede Kristofferr Kristinsson til 1-0. Samme Kristinsson lukkede også kampen, da han scorede sit andet mål efter 108 minutter.

Dermed er Sønderjyske videre til kvartfinalerne, mens AGFs rejse stoppe, og nedturen fortsætter for 'De Hviiie'.

Herunder kan du læse B.T.'s dom over opgøret.


Han var tilbage efter en sløj indsats mod Randers FC. Han var hele tiden udfordrende og med sin hurtighed var han hele tiden farlig. Jeppe Simonsen havde en lang dag, hvor Bundu blev ved med at sætte ham en mod en. Men han får også titlen får at arbejde rigtig godt den anden vej. Virkelig godt kommet tilbage af Bundu. Den kunne også være gået til Mads Albæk fra Sønderjyske.

Karakter: 5


Jeg er nødt til at give den til islændingen, selvom den også kunne være gået til Sønderjyskes Taiwo, og selvom han spillede sig lidt op i anden halvleg. Der var simpelthen for mange aktioner med et utroligt lav niveau. To gange kan han ikke tæmme en simpelt bold, og mange indlæg var af lav kvalitet. Han virkede generelt ukoncentreret og ufokuseret. Det er bare ikke godt nok for en spiller af hans kaliber.

Karakter: 1

AGF (4-3-3)

Jesper Hansen 3
Oliver Lund (UD 76) 3
Sebastian Hausner 4 (UD 90)
Yann Bisseck 4
Eric Kahl 3
Nicolai Poulsen 3
Frederik Brandhof (UD 76) 3
Albert Grønbæk (UD 65) 2
Mustapha Bundu (UD 90+) 5
Jon Thorsteinsson 1
Patrick Mortensen (UD 65) 3

Snit: 3.09

Indskiftere:
Patrick Olsen (IND 65) 3
Dawid Kurminowski (IND 65) 2
Anthony D'Alberto (IND 76) 2
Mikael Anderson (IND 76) 3
Gift Links (IND 90+) 3
Frederik Tingager (IND 90) 3

Sønderjyske (4-3-3)

Nicolai Flø 3
Robin Schouten 4 (UD 90)
Stefan Gartenmann 4
Søren Reese 4
Jeppe Simonsen 2
Mads Hansen (UD 85) 3
Emil Kornvig 4
Mads Albæk 5
Emil Frederiksen (UD 69) 3
Rilwan Hassan (UD 69) 3
Abdulrahman Taiwo (UD 90) 1

Snit: 3,27

Indskiftere:
Isak Jensen (IND 69) 3
Daniel Prosser (IND 69) 3
Julius Eskesen (IND 85) 3
Marc Dal Hende (IND 90) 3
Kristoferr Kristinsson (IND 90) 5

----

Sønderjyskes Rilwan Hassan satte to AGFer i første halvleg, da han modtog bolden og på fornemmeste vis trak bolden med ind mellem de to spillere, og som en ål gled han med og mod baglinjen. En flot dribling der giver ham titlen i en detaljefattig kamp på Ceres Park.

Den går til Thorsteinsson der to gange i første halvleg ikke kunne tæmme en blød bold langs jorden, der resulterede i indkast til Sønderjyske. Det bliver ekstra bizart, når der er tale om en spiller som Thorsteinsson, der normalt har et højt teknisk niveau. Det var sgu en ommer gange to.

Med al respekt for Sønderjyskes startende elleve, så stillede de uden fem normale startere. AGF derimod stillede stærkeste opstilling, og alligevel formåede de ikke at slå Sønderjyske i ordinær spilletid, og så taber man i forlænget spilletid, det er simpelthen ikke godt nok. Så simpelt er det. Det burde det AGF-hold der gik på banen kunne præstere. En katastrofe for AGF.