FC København spillede en af de mest absurde kampe i klubbens historie på et godt pakket stadion i Istanbul, inden Tyrkiet fra nu af lukker helt ned for fans.

Og det endte lige så ærgerligt, som københavnerne nok havde frygtet, da Istanbul Basaksehir scorede på et straffespark kort før tid og sikrede sig 1-0-sejren.

Den tager FC København med hjem til en periode på to uger, hvor der ikke skal spilles Superliga, og hvor returkampen også er i fare for at blive aflyst.

Her er B.T.s karakterer:

FC København 4-4-2

Man har næsten ondt af svenskeren, der stod så sikkert og med en udstråling af de helt store. Straffesparket skulle koste ham og FC København det rene bur, som de så måske alligevel ikke får brug for, hvis returkampen aflyses. Karakter: 7

Det så mere ud til at være en fair nærkamp end et straffespark, men faktum er, at den ellers godt spillende sydamerikaner endte med  at blive syndebuk kort før tid. Karakter: 5

Penetrationssikker som et grænsehegn. Og her taler vi ikke om det i Sønderjylland. Åbnede kampen med at gå sætte sig i respekt over for Demba Ba, og derfra tog han en bid ad gangen. Men laver så en stor fejl inden straffesparket. Karakter: 6

Han er ikke den hurtigste speedbåd på Bosporus, men normalt er der en noget mere driftsikker og elegant restaurationsbåd gemt i Bjelland. Tæt på at koste et mål efter otte minutter. Karakter: 5

Skulle dæmme op for dygtige Visca, og en enkelt gang var han ikke opmærksom i første halvleg. Men derudover var Bengtsson håndsprit for bosniske tilnærmelser. Karakter: 6

Det fungerer efterhånden nogenlunde med alt det basale for spanieren. De små pasninger, presspillet og positioneringen. Men blev slet ikke farlig på den vigtigste tredjedel denne aften i Istanbul. Karakter: 5

Det var frækt og med så forbudte fodboldtrin, at Jens Werners briller må dugge i Danmark. Men fra et dansk perspektiv var det 100 procent halal, hvad Falk zigzaggede sig frem til på den centrale midtbane. Karakter: 8

Underligt usikker i sin boldomgang de første 45 minutter. Lignede en mand med tynd mave - om det så skyldtes nerver eller tyrkisk buffet. Stadig en leder, styrmand og defensiv terrier dog. Karakter: 5

Ville fungere ok som taxichauffør i Istanbul. Møver sig frem, og så fjerner de andre sig altså. Selv på venstrekanten var Stage klar til at ofre en ankel for en sejr. Karakter: 6

Det blev kun til en times tid for den unge angriber, som har det med hele tiden at lave to ting rigtigt, inden han laver den sidste forkert. Der skal i hvert fald trænes afslutninger. Karakter: 4

Lignede til tider en desperat toiletrulle-jager langt mere end et dødbringende angrebsvåben. Hektisk, forvirret og uden at få de otte ruller Lambi i indkøbsvognen. Brændte stor chance efter en halv time, da han sparkede i eget ben. Karakter: 4

Indskiftere:

En halv time blev der til den store nordjyde. Men han vil nok mest huske de 30 minutter for, da han skvattede i det, der kunne være blevet en kæmpe-stor og muligvis afgørende chance. Karakter: 5

Kom ind til de sidste små 10 minutter. Karakter: UB

Kom ind til allersidst. Karakter: UB

Han havde ikke sådan for alvor lyst til at sende sit hold ind i Istanbuls største corona-tombola, men det kunne ikke ses. FC København var sat godt op og havde længe kontrol på kampen, indtil et straffespark kostede. Karakter: 7