Antonio Conte havde placeret Christian Eriksen på bænken søndag eftermiddag, da Inter gæstede Torino i Serie A.

Danskeren blev sendt på banen efter 55 minutter, hvor stillingen var 0-0. Og det var en god idé til at starte med.

Eriksen havde således en lille fod med i Inters føringsmål, som Romelu Lukaku stod for, men ellers leverede han en anonym præstation i kampen, der endte 2-1 til gæsterne.

Herunder kan du læse B.T.s fulde dom over Christian Eriksens præstation.

Du skal simpelthen være mere tydelig, Christian Eriksen. Alt for mange af danskerens afleveringer var på tværs eller tilbage i banen.

Sikkerheden er på et højt niveau, men en spiller som Christian Eriksen skal have flere idéer til at åbne et forsvar, end tilfældet var søndag. Det kan vi godt tillade os at forvente af den tidligere Tottenham-spiller.

Dødboldene sad heller ikke i skabet, men han skal have ros for afleveringen frem i banen, som førte til Inters straffespark, som Lukaku scorede på.

Karakter: 3

Pasningen frem i banen. Hvis Eriksen ikke havde lavet den, er det slet ikke sikkert, at Inter havde hentet tre point søndag eftermiddag. Nu fik de fuldt hus og presser dermed konkurrenterne i toppen af Serie A.

Derudover er det selvfølgelig vigtigt at være en del af de spillere, som sikrer holdet tre vigtige point i en kamp, hvor ikke alt fungerede.

Christian Eriksen blev aldrig rigtig god, selv om han fik rigeligt med spilletid til at vise sig frem.

Derudover var det kamp nummer 10 i streg uden mål fra den offensive spiller. Og da han har fået en del spilletid, er det for lang tid. Han fik en fin mulighed mod Torino, men afslutningen manglede kvalitet.

Den peger i den rigtige retning. Landsholdsspilleren er sammen med Inter på vej mod et mesterskab i Serie A. Det er en stor ting.

Og så ligner det stadig, at Conte har masser af tillid til Eriksen. Han var den første, som han sendte i aktion, da Inter skulle jagte et resultat.