Joachim Andersen er meget klar i spyttet. Han vil nå sit mål.

Lige nu kæmper den danske landsholdsspiller for, at Fulham kan kravle op over nedrykningsstregen og sikre sig overlevelse i Premier League. Alt andet vil være pinligt, mener ham.

»Selvfølgelig kom jeg her for at spille fodbold, have en vigtig rolle og selvfølgelig for at holde Fulham i Premier League. For mig er det pinligt, hvis vi ikke holder os oppe. Jeg vil altid vinde, og når jeg ikke vinder, bliver jeg virkelig sur,« siger danskeren til Fulhams officielle hjemmeside.

Joachim Andersen og Fulham er i gang med en god stime, hvor forsvarsklippen senest var med til at besejre Liverpool med 1-0 efter en pragtpræstation af danskeren. Han fik ros fra en række store engelske fodboldeksperter efter en indsats, der skal være med til at bane vej for Joachim Andersen mål om at omsætte lejeaftalen til en fast kontrakt.

PHIL NOBLE

Joachim Andersen kom i sommer til Fulham fra den franske storklub Lyon, hvor danskeren var gledet mere og mere ud af holdet.

Hans lederskab og evner på banen har dog ikke lidt skade af det. Den 24-årige dansker bærer nu klubbens anførerbind og fik Liverpools Sadio Mane til at ligne et lilleputspiller i søndagens opgør.

Fulham er á point med Brighton i tabellen, men en dårligere målscore til Fulham placerer dem lige nu under nedrykningsstregen i tabellen. De har samtidig spillet to kampe mere.

Lørdag rendte Andersen og Fulham ind i et 3-0-nederlag til det suveræne førerhold, Manchester City.