Den danske landsholdsspiller Joachim Andersen er et kæmpe hit i Premier League.

Efter at være blevet kørt ud på et sidespor i sin franske klub, Lyon, skiftede Andersen i sommer til Premier League-oprykkerne fra Fulham på en lejeaftale. Og det har ingen af parterne fortrudt.

For Joachim Andersen har været en kæmpe profil på Fulham-holdet, der kæmper en brav kamp omkring nedrykningsstregen – og i weekenden spillede han en nøglerolle, da Fulham højst overraskende besejrede kriseramte Liverpool med 1-0 på Anfield.

Danskerens præstation fik flere af Englands fodboldeksperter til tasterne.

Foto: CLIVE BRUNSKILL
Vis mere

'Lyon må have lidt af et forsvar, hvis de kan sende Joachim Andersen på leje i Fulham,' skriver Jason Burt, The Daily Telegraphs chef-fodboldkorrespondent, på Twitter.

Og højt respekterede John Cross, der er chef-fodboldreporter på The Mirror, noterede sig også Joachim Andersens storspil.

»Fulham var fantastiske. Hvilken heroisk indsats og sejr. Tosin Adarabioyo og Joachim Andersen var fremragende,« skriver han.

Og engelske fodboldfans er generelt vilde med den 24-årige midterforsvarer. Her er lille udsnit af reaktionerne på Twitter:

  • Fulhams Joachim Andersen er den bedste midterforsvarer i en bund-6-klub – en fuldstændig fremragende spiller. Burde spille på et meget højere.
  • Hvordan kan Joachim Andersen kun være startet én gang for Danmarks landshold?
  • Joachim Andersen. Hvilken spiller! Fulhams fans kan takke ham for at redde deres klub, hvis de undgår nedrykning.
  • Hvis jeg var en sportsdirektør, ville jeg ringe til Lyon i aften og sikre mig Joachim Andersen. Tror ikke, jeg har set spille én dårlig kamp for Fulham.
  • Joachim Andersen var en kolos i bagkæden. Sikke en altafgørende signing!
  • Jeg synes, at Joachim er en fantastisk fodboldspiller. Meget undervurderet midtstopper, der blomstrer på Scott Parkers hold. En fantastisk leder, som også var enorm i kampen mod Tottenham.
  • Jeg reelt fucking elsker Joachim Andersen. Hvilken kæmpe fyr!
  • Joachim Andersen er den bedste Fulham-spiller i lang tid.
  • Joachim Andersen > van Dijk