4-0 og fem debutanter.

Det blev resultatet af Danmarks testkamp mod Færøerne, der især i første halvleg som ventet var på hælene, da Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen på straffe, Joakim Mæhle og Andreas Cornelius scorede målene.

Anden halvleg bød på underlig vis ikke på mål, men landstræner Kasper Hjulmand fik, hvad han kom efter, og nu venter vigtige kampe mod Island og England i Nations League.

Her er B.T.s bud på, hvordan de danske spillere klarede sig.

Danmark 4-3-3

Arbejdsløs, men han skal altså ikke holde fri og bare smide bolden op i fødderne på Hallur Hansson. Heldigvis brændte den tidligere FCK'er Brandur Henriksson med tåhyleren. Stemmebåndet får som altid lov at køre på 100 procent. Karakter: 6

Brentford-spilleren er med Kasper Hjulmands ankomst blevet overhalet af Daniel Wass og så ud fra de første kampe mod Belgien og England ud til at have enormt langt til at vinde pladsen tilbage. Men han er dér, når det gælder, også selv om modstanden var svag. Gode kombinationer med Andreas Skov Olsen. Karakter: 7

Havde ikke så travlt, snakker godt, men de pasninger mod en modstander af denne karakter skal altså bare sidde i skabet hver gang. Ingen tvivl om, at FCK får en mand med selvtillid og lederskab tilbage. Karakter: 6

Ronaldo bliver han aldrig, og selv om mindre kan gøre det, er det lidt pinligt, at han ikke har mere overblik til at tage den bold ned, bestille en kop kaffe og få skudt den i kassen. I stedet headede han langt forbi. Karakter: 6

Ingen ord? Vi andre har masser at sige om dig, og hvor har Mæhle dog bare fortjent at få det step op i karrierestigen, men det ser bare ud til, at uheld, for lave bud og manglende velvilje i Genk skal koste ham turen op på allerhøjeste hylde. Det skal nok komme, hvis han bliver i det her spor og ikke bare holder defensivt, men også scorer mål. Karakter: 8

Der skal mere til, hvis debutanten skal have en rolle på det her hold. Er med nede at forsvare og tilbyder sig i opspil, men de der præcise afleveringer, der gjorde ham kendt i Superligaen, så vi kun i glimt - især den til Yussuf Poulsen. Karakter: 5

Så kom debuten, den binder ham bare desværre ikke til det danske landshold, fordi det var en testkamp. Ok præstation og indlæg, men de store bevægelser bliver altså straffet på det plan og endnu værre mod bedre modstandere. Karakter: 6

Den svømmehal er lige noget for vores store stjerne, og der var da tidspunkter, hvor man tænkte, om han på uretfærdig vis var hoppet i børnebassinet og taget alle badevingerne fra de andre, men det skal han altså med sine kvaliteter. Og han skal gøre det i endnu højere grad. Karakter: 7

Ja, jeg ved det godt, men Danmark, en ny stjerne er født. Han er faktisk 20 år gammel, men på det her niveau har vi alle haft vores tvivl, men det er der ingen grund til. Den unge gut kan ikke gøre for, at modstanden ikke var på niveau, så at han er bedst af alle, er også sgu imponerende. Hold nu fast for en debut. Selv uden træning kunne han da sagtens have været med mod Belgien og England, og vi har nu fundet det, vi alle har ledt efter på landsholdet - en dribler og en afslutter. Karakter: 9

Det er det, han kan. Stå der på det rigtige sted og bare få den bold i kassen. Fik ikke lov til at spille mere en halvleg, men han kan med rette gå i seng med 'job done' og ikke så meget mere. Karakter: 6

Bedste kamp under Hjulmand for Barcelonas nye nummer ni. Og også Danmarks ligeså. Martin Braithwaite var farlig kampen igennem, også i anden halvleg, hvor de rød-hvide drenge af en ukendt og uforklarlig årsag gik ned i kadence. En flot assist til Mæhle og også herren bag målet til Andreas Skov Olsen. Karakter: 8

---

Indskiftere:

Skiftet ind efter 46 minutter i stedet for Henrik Dalsgaard. Sikke et lækkert indlæg i kassen på Braithwaite. Der er en god back-up til Skov lige dér. Karakter: 6

Skiftet ind efter 46 minutter i stedet for Andreas Cornelius. Et enkelt skud på mål og gode pasninger på tværs af banen, men vi vil se de vellykkede driblinger, som han er hentet ind til. Karakter: 6

Skiftet ind efter 60 minutter i stedet for Andreas Skov Olsen. Den lækre aflevering fra Mathias Jensen skulle være behandlet bedre. Karakter: 6

Skiftet ind efter 71 minutter i stedet for Christian Eriksen. Karakter: UB

Skiftet ind efter 71 minutter i stedet for Philip Billing. Karakter: UB

Skiftet ind efter 82 minutter i stedet for Mathias 'Zanka' Jørgensen. Karakter: UB

Landstræneren fik alt det, han kunne ønske sig. Gav debut til fem spillere, og det meste, især Skov Olsen og Mæhle, viste ham, at der er god bredde at tage af. Hvis der er det mindste, der kan bekymre ham, må det være, at holdet ikke trykkede speederen i bund og ikke kunne nedlægge Færøerne helt og aldeles i anden halvleg, hvor ingen af holdene scorede. Karakter: 7