Et af mit livs små fornøjelser er at minde vores mange islandske elever på Idrætshøjskolen i Aarhus om, at Island aldrig har slået Danmark i en landskamp.
I 21 forsøg har Danmark vundet 18 gange, mens tre kampe er endt uafgjort.
Når vi så har moret os lidt over det, trumfer jeg som regel med at fortælle, at Danmark i 1967 vandt med 14-2. Jeg forlanger ikke, at vi skal vinde med den slags cifre igen, men det må være et krav, at vi kan besejre Island. Alle odds er i dansk favør.
Som udgangspunkt er der måske ikke den store forskel på de to mandskaber. Både Danmark og Island var med ved VM-slutrunden i Rusland i 2018, og begge hold leverede en fornuftig EM-kvalifikation.
Vi får forhåbentlig svar på nogle af de mange spørgsmål omkring landsholdet, for der er ikke mange spillere, der kan være sikre på deres position, og da slet ikke i offensivenMorten Bruun
Danmark kvalificerede sig direkte til den EM-slutrunde, der – om guderne vil – skal afvikles i 2021. Island gjorde lige netop ikke. De blev nummer tre i deres pulje efter Frankrig og Tyrkiet.
Men i det moderne turneringsformat kommer der altid en chance til. Via de fire nederlag mod Belgien og Schweiz i Nations League i efteråret 2018 'kvalificerede' Island sig til en særlig playoff-runde med semifinaler og finale om en ekstra plads i slutrunden.
Jeg skal ikke trætte de sagesløse læsere med en gennemgang af Uefas mærkværdige kvalifikationssystem, men jeg kan fortælle, at Island for tre dage siden vandt deres semifinale med 2-1 over Rumænien i det, der på Uefa-sprog kaldes Path A. Det er lige netop derfor, at Danmark skal kunne vinde søndagens kamp.
For mens Danmark i onsdags hvilede sine nøglespillere og legede sig til en 4-0 sejr over Færøerne, så spillede Island dagen efter en afgørende kamp mod Rumænien. Med alle stamspillere i aktion i en kamp, der udviklede sig til en neglebidende affære, hvor Island ikke kunne tillade sig at spare på noget som helst.

Mange af de islandske spillere er oppe i årene, og sidst, de spillede landskamp med tre dages mellemrum, ændrede landstræner Erik Hamrén sit hold på otte pladser fra den ene kamp til den anden.
Det var for en måned siden, hvor Island spillede med idealholdet mod England og tabte 0-1 på et overtidsmål, mens reserverne tog til Belgien og tabte med hele 5-1. Jeg kan ikke forestille mig, at Hamrén ikke gør noget lignende mod Danmark. Og så skal vi kunne vinde. Scenariet bliver altså med al sandsynlighed et udhvilet dansk idealhold mod et islandsk B-hold.
Kampen mod Island er den første retningsgivende landskamp under Kasper Hjulmand. Vi bar over med de manglende mål i kampene mod Belgien (0-2) og England (0-0) i Parken i september ud fra devisen om, at al begyndelse er svær, men navnlig fordi vi var oppe mod to af international fodbolds absolutte sværvægtere.
Vi glædede os også over sejren på 4-0 over Færøerne, og jeg forstår landstrænerens glæde over at kunne synge med på 'Hvem var det, der vandt i dag' efter kampen. Her var baggrunden dog så billig, at sejren var en selvfølge. Danmark vil slå Færøerne 10 ud af 10 gange.

Mødet med Island er derfor den første kamp, hvor vi for alvor kan sætte lup på Kasper Hjulmands landshold. Vi får et reelt fingerpeg om, hvor vi står efter den coronanedlukning, der satte en brutal stopper for Åge Hareides tid som landstræner.
Vi får forhåbentlig også svar på nogle af de mange spørgsmål omkring landsholdet, for der er ikke mange spillere, der kan være sikre på deres position, og da slet ikke i offensiven.
Indtil videre har Hjulmand ikke foretaget nogen drastiske dispositioner som landstræner, men det bliver han nødt til, hvis der for eksempel skal skaffes plads til Andreas Skov Olsen.
Der skulle gerne komme andre synlige ændringer end, at Robert Skov bliver placeret som venstre back. Et eksperiment, der ikke har været en ubetinget succes.
Jeg har lyst til at se en forløsning af det danske landshold efter de første tre kampe, der alle har været sådan lidt på den ene side og lidt på den andenMorten Bruun
Set i en Nations League-sammenhæng er det også afgørende for Danmark med et positivt resultat på Island. For det er de to nationer, der skal kæmpe om at undgå nedrykningen til B-niveauet.
Her har vi ikke lyst til at være, for så er det farvel til de attraktive modstandere. Hvem har lyst til at spille mod Wales og Irland, som vi gjorde for to år siden, når vi kan spille mod nationer som Belgien og England?
I forhold til tabellen vil Danmark kunne leve med uafgjort, men et sådant resultat vil være uforløst. Jeg har lyst til at se en forløsning af det danske landshold efter de første tre kampe, der alle har været sådan lidt på den ene side og lidt på den anden.
Med en sejr over Island vil vi kunne konkludere, at landsholdet er på rette vej. Ligesom jeg fortsat vil kunne drille mine islandske elever med, at Island aldrig har slået Danmark. Begge dele er væsentlige.


