Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Silkeborg er tæt på at sælge Frederik Alves Ibsen til West Ham United.

B.T. kan afsløre, at den talentfulde midterforsvarer er til lægetjek i Premier League-klubben, hvorfor et skifte er yderst tæt på.

Den ombejlede midterforsvarer er blevet fotograferet med sin agent, Christian Bysted, på Stratford Hotel i London i forbindelse med handlen, der vil indbringe Silkeborg et beløb på mellem 10 og 12 millioner kroner.

Kontrakten bliver ifølge B.T.s oplysninger til sommeren 2024 og vil blive effektueret i vinterens transfervindue.

West Ham har budt på Alves.
West Ham har budt på Alves. Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Alves har som nævnt tiltrukket sig masser af interesse hen over sommeren, og som B.T. også har kunnet fortælle tidligere, var der også bud efter ham fra FK Rostov.

Russerne bød omkring en million euro for Frederik Alves, men lykkedes trods flere henvendelser ikke at få ham.

For godt tre uger siden kom West Ham United så på banen, og den henvendelse blev Silkeborg så lun på, at klubben udtalte følgende i en pressemeddelelse.

»Silkeborg IF A/S forhandler i øjeblikket om et klubskifte for Frederik Alves Ibsen i januars transfervindue,« lød det fra 1. divisionsklubben, som tilføjede om økonomien i handlen:

»Såfremt ovennævnte transaktion realiseres, vil selskabets resultatforventning i indeværende regnskabsår opjusteres til et resultat før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i intervallet +15 millioner kroner til +20 millioner kroner mod tidligere et resultat i intervallet +5 til +10 millioner kroner.«

Siden er der gået lidt længere tid end forventet med at få en handel til at ske, og Silkeborg-direktør Kent Madsen har forklaret, at brexit har spillet ind i forhold til den del, men nu er skiftet altså så godt som i mål.

Andre læser også