OBs Troels Kløve fik i søndags overrakt Erik Lands Mindepokal før kampen mellem OB og Silkeborg. Måske ikke verdens største nyhed, men begrundelsen for valget fik mig til at smile indvendigt. Og på vej hjem i bilen begyndte jeg så at gennemgå de 12 Superliga-trupper. Jeg ville finde en ærlig spiller i hver klub.
OBs sportschef, Michael Hemmingsen, gav Kløve følgende ord med på vejen på klubbens hjemmeside: 'Troels er på mange måder overset både som person og fodboldspiller. Han er ærlig, han giver altid alt, han har, og han har stor betydning for omklædningsrummet.'
Det var betegnelsen 'ærlig', der fik mig til at smile. Det er ikke så ofte anvendt i den moderne fodboldverden, men det indgik som en del af min egen fodboldopdragelse i Silkeborg IF.
Mit fodboldlivs store mentor, Viggo Jensen, brugte ofte begrebet. Han uddelte ikke roser til højre og venstre, men når han brugte udtrykket 'en ærlig spiller', så var det et ridderslag.
For det betød, at en spiller kom med alt, hvad han havde, uden at foregive, at han var andet og mere, end han var. Det var definitionen på en uprætentiøs spiller, der spillede for holdet og ikke for sig selv. De ting har ikke ændret sig.
En ærlig spiller er en, der ikke konstant hyler op om, at han burde have frispark, eller at hans modspiller burde have haft en advarsel. Han brokker sig heller ikke over at blive sat på bænken. I stedet arbejder han på at blive bedre. Han møder bare til tiden, dækker omhyggeligt op og passer sit arbejde.
En ærlig spiller er et dejligt udtryk, som passer perfekt på lige netop Troels Kløve, der ofte er gået under radaren for sine klubber AC Horsens, Sønderjyske og OB. Han har i øvrigt spillet præcis 200 kampe i Superligaen. Så han har gjort meget rigtigt.
Men hvem passer betegnelsen så på i de øvrige klubber? Her kommer mit bud på Superligaens ærlige spillere. Helt uvidenskabeligt og uden hermed at sige, at dem, der ikke bliver nævnt, er uærlige.
- Randers FC: Björn Kopplin
- FC Midtjylland: Henrik Dalsgaard
- FC København: Jens Stage
- FC Nordsjælland: Kian Hansen
- AaB: Kristoffer Pallesen
- Silkeborg: Mads Kaalund
- OB: Troels Kløve
- Sønderjyske: Stefan Gartenmann
- Viborg FF: Jeppe Grønning
- Brøndby IF: Josip Radosevic
- AGF: Jesper Juelsgaard
- Vejle: Tobias Mølgaard
Det er væsentligt at påpege, at ærlige spillere ikke er de samme som dem, der kandiderer til prisen som 'Årets kammerat'. Las os bare være… ja, ærlige: Det var på mange måder den pris, vi frygtede at få i gamle dage. Fordi der hvilede en aura af utilstrækkelighed over den.
Den gik aldrig til en af de bedste spillere. Men ofte til en spiller, der kæmpede det bedste, han havde lært, uden at blive ret meget bedre. En, der krævede lidt ekstra omsorg.
Når man ser på min liste over ærlige spillere, vil man også kunne konstatere, at der er store profiler imellem. Flere af de pågældende er anførere på deres respektive hold. Eller burde være det. Jeg har stor sympati for de ærlige spillere. Det indrømmer jeg gerne. I fodboldens ekspressive og ofte meget glittede verden er der brug for den slags spillere, der kan lede ved deres eksempel snarere end deres synlighed.
I den sammenhæng er det velgørende, at en af Danmarks allerbedste spillere passer perfekt til definitionerne. Ja, lige bortset fra, at han i et par lykkelige sekunder faldt ud af sin rolle som stille eksistens, da han smadrede bolden i nettet mod Rusland. Rigtigt gættet. Landsholdets ærlige spiller er selvfølgelig Andreas Christensen.
