Er vi 'Nordens brasilianere'?
Nej, vel? Men vi er dælme gode til at organisere os, og vi ser bundsolide ud i fundamentet.
Og er det egentlig ikke på tide, vi slipper for de dér kampe, hvor nogle mikroputter bliver kørt over af et B-hold på Wembley?
Det er emnerne i denne uges udgave af Bruuns barometer, som du får lige her:
Og det var Danmark
Det var skønt at være en fodboldinteresseret dansker i torsdags. Først den kontrollerede og stensikre sejr til A-landsholdet på en bøvlet udebane i Israel, og derefter U21-holdets sensationelle sejr over Frankrig. Begge sejre blev skabt ud fra det, jeg gerne vil hylde som et solidt, dansk fundament.
Det er jo meget hyggeligt, når vi kalder os 'Nordens brasilianere', men sandheden er jo en anden. Grundlæggende er vi systematisk tænkende pragmatikere, der er superdygtige til at organisere os.
Og når vi så lige kan krydre det hele med et supermål som det, Anders Dreyer i samarbejde med Jakob Bruun Larsen skabte i U21-landsholdets kamp mod Frankrig, ja, så har vi en cocktail, der kan bringe både A-holdet og U21-holdet langt.
Ensidige landskampe
Jeg kommenterede to landskampe midt på ugen. To af Europas stærkeste fodboldlande mod et par hold på mellemniveau. Belgien-Wales og Tyskland-Island. Begge kampe bød på smukke mål og andre højdepunkter, men grundlæggende var de totalt ensidige.
Belgien og Tyskland dominerede i en sådan grad, at spændingen reelt var fraværende. Det er så, hvad det er. Men når England møder San Marino på Wembley med et B-hold og nærmest ikke tillader de skræmte gæster at komme over midten, ja, så er det på kanten af det meningsløse.
Det er sagt før, men jeg gentager det gerne: Vi er nødt til at lade de allersvageste europæiske nationer udkæmpe en form for kvalifikation til selve VM- og EM-kvalifikationen. For eksempel er jeg sikker på, at Moldova søndag kommer til Herning med kun et eneste punkt på dagsordenen: at begrænse nederlaget.
