Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Hvorfor skulle han også skifte til Paris?

Den lille troldmand fra Argentina, som pludselig forlod det hold, som skabte ham, og som han også selv var med til at skabe?

Og hvorfor var der ikke så mange, der snakkede om Lucas Andersen, da Himmerlands klub nummer ét slog AGF med 2-0?

Du får Bruuns barometer lige her:

Messis triste skifte til PSG

Jamen, et eller andet sted var det da en trist dag, da Lionel Messi skiftede fra FC Barcelona til Paris Saint-Germain. Jeg kender jo godt pengenes kraft og magt i den verden, men jeg havde alligevel ønsket mig, at Messi skulle blive i Barca.

For det var anderledes med ham end med for eksempel Cristiano Ronaldo. Som symbolfigur havde den lille argentiner en helt unik betydning for FC Barcelona, fordi det var dem, der skabte ham. Og ham, der mere eller mindre på egen hånd skabte det moderne FC Barcelona.

Jeg havde selv privilegiet at følge spansk fodbold på tætteste hold i mange år, og jeg må jo sige, at jeg aldrig har set noget lignende. Når Messi satte turboen på, måtte alle andre give fortabt. Jeg havde aldrig ønsket at se Messi i andre farver end Barcas og Argentinas.

AaBs potentiale

AaB er det mest uberegnelige hold i Superligaen. Men der er ingen tvivl om, at klubben, byen og regionen har potentialet til et storhold. Også i fodbold. Det blev jeg heldigvis mindet om i søndags, da jeg kommenterede AaB mod AGF.

At være på stadion i Aalborg var ligesom i de go'e gamle dage: Det vil sige ligesom i de gode sæsoner, da det nærmest var umuligt at vinde i Aalborg. Aalborg Portland Park er et rigtigt bystadion, og stemningen er dejligt fortættet, når det går godt.

Det var også godt at se det potentiale, der udfoldede sig på banen. Pludselig var der ikke så mange, der snakkede så meget om Lucas Andersen. De snakkede mere om Ross, Thelander, Højholt og Pedro Ferreira.

Andre læser også