Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Patetiske forklaringer.

Og en meget stor forløsning over, at der endelig er mennesker tilbage på tribunerne igen.

Det er emnerne i denne uge, hvor der er drøje hug til klubchefernes vanvittige kupforsøg, og hvor der også er et varmt og kærligt kram til de tilskuere, der endelig fik lov at indfinde sig på de danske stadioner igen.

Du får Bruuns barometer her:

Verdens største ommer

European Super League satte sit præg på ugen, der gik. Først som den store trussel mod det fodboldøkosystem, vi er vokset op med. Vi kunne kalde det resultatets ukrænkelighed. De største klubber i verden ville skabe en liga, de ikke kunne rykke ud af.

Det lignede det endelige opgør mellem UEFA og de store klubber. Det blev det bare aldrig, for blot to døgn efter lanceringen udviklede affæren sig til et kapløb mellem de 12 involverede klubber om at komme først ud af bagdøren.

Det var jo patetisk at høre og læse forklaringerne fra klubbernes topchefer, om hvor forfærdede de var over de reaktioner, deres initiativ medførte. Jamen, hvad havde I regnet med? Magen til kuldsejlet kupforsøg kommer vi vel aldrig til at opleve igen.

Velkommen tilbage

Jamen, jeg skulle da være et skarn, hvis jeg ikke benyttede lejligheden til at byde tilskuerne tilbage på de danske fodboldstadioner. Jeg har været en af de få privilegerede, som har haft min daglige gang på de tomme stadioner gennem det meste af coronakrisen, men tro mig: Det har været fattigt.

Som fodboldkommentator har jeg også fundet ud af, i hvor høj grad jeg har brug for tilskuere på stadion til at skabe en samlet fortælling om en fodboldkamp. Hvorfor er denne kamp vigtig? Jamen, det er den jo, fordi der er tusindvis af mennesker samlet. Som enten griner eller græder, og som gør opmærksom på deres varierende følelser og humør.

Både pibekoncerter og klapsalver er en uløselig del af fodboldens univers. Uden publikum er vi skakmat.

Andre læser også