13 sekunder.

Det var den spilletid, det blev til for den estiske spiller Lauri Suup fra klubben Nomme Kalju FC, da hans mandskab mødte og tabte med 1-2 til FCI Levadia.

Og så fik han ikke engang rørt bolden en eneste gang.

Se episoden nederst i artiklen.

Årsagen skal findes i godt, gammeldags bureaukrati.

I den bedste estiske række er der nemlig en regel, der hedder, at hvert hold som minimum skal starte kampene med to spillere fra egen avl, og derfor var klubben nødsaget til at stille med Suup i startopstillingen.

Han så da heller ikke det mindste skuffet ud, da han blev skiftet ud med den ukrainske midtbanespiller Vladyslav Khomutov.

Om ikke andet er Suup nok kommet i en eller anden form for rekordbog.