Ind med Kasper Hjulmand, ud med Åge Hareide. På papiret først fra sommeren 2020, men det kan meget vel være, der skal findes en løsning tidligere end det.

Alt afhænger af, om Hareide og DBUs fodboldirektør, Peter Møller, kan løse den konflikt, som helt tydeligt nu er opstået på bagkant af ansættelsen af den nye landstræner.

Man forstår egentligt godt, hvis Åge Hareide er skuffet og sur. Han står med et dansk A-landshold, der ikke har tabt i 28 kampe i streg (fraregnet vikarlandsholdets nederlag til Slovakiet). Alligevel kan DBU ikke bruge ham på den anden side af EM 2020.

Beskeden fra Peter Møller er klar: På den lange bane skal det fornemmeste, vi har i dansk fodbold, A-landsholdet, forfines og udvikles. Der er behov for en ny strategi og plan.

 


Peter Møller stoler ikke på, at Åge Hareide kan levere dette, ellers havde han jo forlænget med ham uden tøven. Og selvfølgelig har nordmanden svært ved at tolke udmeldingen på anden vis.

På pressemødet stod Peter Møller også alene, og Åge Hareide var blevet hjemme. Konflikten mellem de to parter kan ikke skjules.

Nu må Hareide bruge noget tid på at gøre op med sig selv, om han kan se sig selv fortsætte i rollen som dansk landstræner til efteråret, eller om han er for stolt og skuffet til at blive på posten. Det er kun ham selv, der kan levere det svar.

Det er svært at klandre Peter Møller for timingen i selve udmeldingen. Den er leveret og bragt videre i det øjeblik, aftalen med Kasper Hjulmand blev indgået.

Langt værre havde det da været, hvis DBUs fodbolddirektør havde gemt på sandheden i adskillige måneder og dermed holdt Åge Hareide og den danske befolkning hen i uvished.

Kasper Hjulmand var ledig på markedet lige nu, ikke om en måned eller et halvt år. Derfor var DBU tvunget til at slå til, hvis de ville skifte retning i landsholdsprojektet, og det ville de.

Skiftet er Peter Møllers helt store projekt i hans stadig relativt nye rolle som fodbolddirektør i DBU, og nyheden om ændringerne blev leveret passioneret.

For det her er vigtigt og definerende for DBUs fremtid, og jeg mindes ikke en union, som i samme grad har handlet så proaktivt som nu. Det klæder faktisk DBU, uanset om man er enig i valget af Hjulmand eller ej.

Personligt mener jeg, at Kasper Hjulmand med afstand er den bedste træner, vi har i Danmark.

Men han flytter også nu ind i en rolle, hvor han ikke længere kan gemme sig væk bag flotte ord om udvikling og processer, som han kunne i eksempelvis FC Nordsjælland. På A-landsholdet skal der resultater til. Punktum. Det er det vigtigste.

I jagten på de gode resultater er det selvfølgelig ønskeligt, hvis de skabes på et fundament, der også peger frem i tiden og sikrer, at nye, unge talenter nemt kan finde ind på holdet.

Men A-landsholdet skal peake få gange på et år og ellers hver andet år, når en slutrunde begynder. Der må ikke gå udvikling-før-resultater i den.