Fodboldglade lyttere kan hver uge få stillet deres fodboldsult, når Fodbold FMs panel ført an af vært Steffen Gronemann diskuterer store og små dagsordener fra fodboldens verden.

Og fremover kommer de til at gøre det hele direkte.Det betyder, at du kan se udsendelsen - med billede på - på bt.dk og Facebook.

Fodbold FM går nemlig live hver mandag klokken 13, når Steffen Gronemann byder kyndige fodboldgæster velkommen i studiet og debatterer alt, hvad der rører sig både på og uden for grønsværen.

Podcasten sender live første gang mandag 29. juni klokken 13, og du kan se og lytte med på bt.dk og på vores Facebook-sider, Fodbold FM og B.T. Sport.

Programmet kommer til at ligge klar som podcast umiddelbart efter sendingen. Du finder fortsat Fodbold FM som podcast på bt.dk/fodboldfm eller på diverse podcasttjenester.

Fodbold FM er til de danskere, der virkelig interesserer sig for og elsker fodbold. Elsker spillet, spillerne og ikke mindst historierne bag spillet og spillerne.

Lyt med hver uge – hele året. Nu også live.