TV 2-programmet 'Vild med dans' er tilbage på skærmen. Først program blev sendt fredag, og det kan ses på det andet store fredag aftens-program 'Alle mod 1', der bliver sendt på DR1.

For selvom det indhentede seertal fra fredag ikke indeholder tal for, hvor mange der har set med via de to kanalers streamingtjenester, så er der en tydelig forskel på de to programmer.

Fredag i uge 35 (30. august til 5. september) er 'Alle mod 1' set af 645.000 på både flow tv og via streamingtjenester. Den uge blev 'Vild med dans' ikke sendt.

I denne uge, uge 36 (6. september til 12. september) er 'Vild med dans' set af 760.000 udelukkende på flow tv og af dem, der så det på TV 2's streamingtjeneste samme dag, som det blev sendt i fjernsynet. De senere streamere er altså ikke medregnet endnu i denne uge.

I uge 36 er seertallet for 'Alle mod 1' på 441.000. 'Vild med dans' har altså 319.000 flere seere, før streamingtallene er lagt til.

Samtidig har 115.000 flere set 'Vild med dans' før streamingtallene er optalt sammenlignet med antallet af seere til 'Alle mod 1' inklusiv seertal ugen før.

Det er mange tal at holde styr på, men det ser altså ud til, at 'Vild med dans' kommer til at overgå 'Alle mod 1' på trods af de manglende tal fra streamingtjenester.

Men på trods af føringen så blev det faktisk en sæsonpremiere på 'Vild med dans' med færre seere end sidste års premiere.

I 2020 havde 'Vild med dans' hele 922.000 livseere – og det er 162.000 flere end i år.