Anne Laxholm har takket af efter godt tyve år som dommer i 'Vild med dans'.

En af de mange, der vil savne hende i TV 2-programmet, er hendes gamle kollega Silas Holst.

»Anne har altid repræsenteret det klassiske indslag i programmet. Traditionerne og det fine,« mener Silas Holst. 

»Det er dejligt, at dommerne repræsenterer en bred vifte af det klassiske og det nye og moderne. Så hun vil da blive savnet,« siger programmets mangeårige danser.

Anne Laxholm har været dommer i alle programmer af 'Vild med dans' siden starten i 2005. Her ses hun med meddommerne Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Jens Werner i 2019-sæsonen.
Anne Laxholm har været dommer i alle programmer af 'Vild med dans' siden starten i 2005. Her ses hun med meddommerne Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Jens Werner i 2019-sæsonen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Du ser ikke dit snit til selv at komme op til dommerbordet?

»Jeg ville elske at sidde bag det dommerbord. Hvis de ringer og spørger, ville jeg da gøre alt for, at det kunne passe ind i kalenderen,« indrømmer Silas Holst.

Silas Holst meldte i april ud, at han stoppede som professionel danser efter tyve år, fordi hans krop var begyndt at sige stop.

I stedet rykker han mere om i kulissen – og altså gerne også bag dommerbordet i 'Vild med dans', fortæller han nu.

Silas Holst stoppede som danser i 'Vild med dans' efter sin finaleplads med skuespiller Nukâka Coster-Waldau i 2020.
Silas Holst stoppede som danser i 'Vild med dans' efter sin finaleplads med skuespiller Nukâka Coster-Waldau i 2020. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

For tre år tilbage stoppede Silas Holst som danser i 'Vild med dans' samtidig med, at Britt Bendixen gik af som dommer.

Dengang begyndte rygterne at florere, om det mon var fordi, at Silas Holst skulle overtage pladsen ved dommerbordet – men det mente Britt Bendixen, at danseren var for »lovlig ung« til og burde »vente et par år« med. Læs mere om det HER.