Hans animationsserie har fået alt fra Dansk Folkeparti til en P3-vært op i det røde felt. Nu fortæller Jacob Ley, hvordan han fandt på 'John Dillermand', historien om John med verdens længste 'dillermand'.
Den højtråbende procent af Facebook og Twitter fik forleden morgenkaffen galt i halsen, da de faldt over DR Ramasjangs nye animationsserie til børn, 'John Dillermand', hvor en animeret figur ved navn John i afsnit af fem minutters varighed tager på eventyr med sin utrolig lange og ustyrlige 'dillermand'.
Der er dem, der kan se det humoristiske i serien og roser DR til skyerne, og så er der dem, der mener, at det er langt over grænsen og upassende.
Jacob Ley, der ud over at lægge stemme til 'John Dillermand' har instrueret og skrevet manuskriptet til den omdiskuterede børneserie, er ikke så vant til at være i medierne, så han ikke haft lyst til at udtale sig om, hvordan han har oplevet den store virak.
Han vil dog gerne fortælle, hvordan ideen til 'John Dillermand' opstod, og her skal det nævnes, at han selv er far til to piger på syv og 10 år og en dreng på fire. Han skriver i en mail til B.T.:
»Det er en historie, der er opstået mundligt hjemme hos mig ved et tilfælde for to-tre år siden. Dem er der mange af, men lige denne her om 'John Dillermand' har mine børn altid villet høre igen og igen. Som 'børste tænder'- og godnathistorier. Den har været bryder for al dårligt humør eller søskendekonflikt hjemme hos os,« indleder han.
»Jeg har brugt figuren til at distrahere og få mine børns opmærksomhed, men også til at fortælle om alt det, der er sjovt og pinligt – og mundligt, så de kunne aflæse mig og min mimik imens. Det, at jeg fortalte om noget pinligt, elskede ungerne. På den måde kunne jeg berette om kroppens anatomi, uden at den blev seksualiseret, og binde det op på følelser, som handlede om fascination frem for skam af en del af vores krop, som det jo er,« fortsætter han.
»Jeg oplevede, at børnene kunne spejle sig i det pinlige og var fascineret af, at det var en voksen mand, der havde udfordringerne. De elsker at høre, når det går galt – men vigtigst, at han klarer skærene. Man må gerne være pinlig og klodset, men for børnene er det vigtigt, at karakteren er hjælpsom og elskelig, og at det ender godt, og han bliver stolt af sig selv. Så vil de høre mere.«
Jacob Ley forklarer, at han siden har kunnet digte videre på 'John Dillermand' i forsøget på at få børnene til at tabe både næse og mund.
»Tænk at have så lang en diller, der kan så meget som f.eks. at være juletræ, stoppe biler, være en forlænget arm osv.«
I universet optræder der også en oldemor. Hun er 'modstanden' i historien, forklarer Jacob Ley:
»Oldemor er nemlig det, der gør det svært at stå ved sig selv, når alle har en mening om, at det, man gør, er forkert. De andres meninger, som f.eks. Naboen og Buller er vigtigere, end at John står ved sig selv. Det er sværere for Oldemor at acceptere, hvem han er, end det er for John selv, for det må endelig ikke blive pinligt – selv om hun elsker ham. Image udadtil er vigtigere end at være den, man er, og det har jeg altid i mine fortællinger gerne villet udfordre.
Jacob Ley er uddannet på Filmskolen som animationsinstruktør og arbejder for produktionsselskabet Made By Us, der har lavet 'John Dillermand' til DR.
Ideen til 'John Dillermand' blev fremlagt for DR i 2019, og siden har man så arbejdet på serien i samarbejde med en børnepsykolog og Sex og Samfund frem mod premieren 2. januar.
DR oplyser, at de tre første afsnit af 'John Dillermand' i gennemsnit er blevet set af 64.000 på tværs af flow-tv og DRTV. Første afsnit topper med 86.000 seere.
