En dramadokumentarisk serie. DR har valgt at lave deres nye serie om dronning Margrethes far, Frederik IX's liv som en lidt mærkelig blanding af skuespil og historietime, og desværre halter den ene del.

Som udgangspunkt er ideen ret god. Perioden 1912-1947 er fuld af dramatik og politiske spændinger, og især første afsnits afslutning med påskekrisen i 1920 og folkets opstand foran Amalienborg er jo som skabt til en filmatisering.

Så er det bare ærgerligt, at man ikke har turdet gå linen helt ud og kaste licenspengene efter et stort, dramatisk epos (Måske man ikke kunne?).

Det er selvfølgelig DR's ret at lave serien, som de har lyst til, og det er da også fedt, at dronning Margrethe har sagt ja til at være med og veloplagt fortæller om sin far og farfar.

Frederik 9.
Frederik 9. Foto: DR
Vis mere

Eksperterne, der derudover skiftes til at byde ind med detaljer, fungerer også fint. Jeg tænker bare, at man kunne have fortalt det meget stærkere ved udelukkende at fokusere på fiktionsdelen.

Folkene bag kunne have brugt dronning Margrethe og de andres detaljer i researchdelen og så ellers have skruet op for den helt store fortælling med et stærkt hold skuespillere.

Måske var det endt som en ny '1864', måske var det endt som noget andet – men det havde været oplagt i kølvandet på lignende succeser som den britiske dramaserie 'The Crown'.

For mens selve ekspertdelen fungerer fint, så halter det desværre lidt på skuespilfronten.

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe. Foto: DR
Vis mere

Skuespillerne gør det ikke dårligt, og netop at man har brugt nye 'ukendte', ansigter gør det nemt at sætte sig ind i historien, men flere gange virker de lidt som nogle professionelle rollespillere, der leger, at de er nogle historiske personer.

Det bliver for stift og museumsagtigt, og man bliver ikke suget ind i scenerne, som havde man valgt en mere filmisk tilgang.

Jeg har dog stadig lyst til at se videre, for det virker alligevel, som om der er masser af stof at hente.

For det første havde jeg ikke set påskekrisen dramatiseret før, og så fik vi jo et nyt billede af den macho sømandskonge Frederik, der åbenbart som barn var betuttet og glad for klassisk musik.