Dronning Margrethe havde en stor aften foran sig, da der var premiere på 'Snedronningen' i Tivolis Koncertsal søndag.

Det lagde hun da heller ikke skjul på, da hun ankom. Her spurgte den fremmødte presse hende, hvor nervøs hun var, hvortil hun svarede med et håndtegn.

Hun holdt to fingre op med en 10 centimeters afstand imellem, og sammen med den afmålte mængde nervøsitet sendte Hendes Majestæt et stort smil som svar.

Grunden til nervøsiteten var, at dronning Margrethe har været med til at lave forestillingen. Hun har nemlig designet både kostumer og scenografi.

Oh Land har været meget nervøs op til premieren på 'Snedronningen'.
Oh Land har været meget nervøs op til premieren på 'Snedronningen'. Foto: Foto: Tivoli/ Kasper Jantzen
Vis mere

Et andet stort navn, som havde bidraget til H.C. Andersens 'Snedronningen', er popmusiker Oh Land, som kom kort inden sin kongelige kollega.

Hun kunne også afsløre, at hun var meget nervøs.

»Jeg er meget nervøs, men det er gode nerver. Men det skal man have inden en premiere, ellers har man ikke været investeret nok,« fortalte Oh Land, der lyste op i sin gule kjole, som hun bar på den mørke vinteraften.

Hun afslørede desuden, at dronning Margrethe formentlig også var nervøs, for premieren var kulminationen på et års arbejde for hele holdet bag.

Kronprins Frederik kom med hele sin børnebande til premieren. Både prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine var mødt op.
Kronprins Frederik kom med hele sin børnebande til premieren. Både prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine var mødt op.
Vis mere

Foruden de to kvinder, som har medvirket til balletten, så var der mødt en masse prominente gæster op.

Kronprins Frederik kom med alle fire børn, prinsesse Marie ankom med prins Nikolai, Dronningens søstre, prinsesse Benedikte og Anne-Marie, var der også, og dertil var der også flere kendte som fx skuespillerinde Iben Hjejle og designer Jesper Høvring.

Kronprinsesse Mary var ikke mødt op, for hun var i Indonesien og var derfor forhindret. Desuden var prins Joachim heller ikke med, og hans næstældste søn, prins Felix, blev forhindret, selvom det var meningen, han skulle have været med.

Tivoli-Garden spillede, mens folk ankom, og der var godt gang i den gamle have, da dørene til koncertsalen blev åbnet. Folk stod i lange rækker for at få et glimt af de kongelige, mens de ankom til koncertsalen til premieren på H.C. Andersens eventyr.