Hvor er det fedt at have Casper og Frank tilbage ved udgangspunktet.
Efter ni års serie-pause og to biograffilm, hvor det endte med at tage overhånd med et halvsjovt Hollywood-eventyr, er makkerparret tilbage på Frederiksberg med tåkrummende hverdagshistorier, og selvom første afsnit af syvende sæson af ’Klovn’ ikke helt lever op til forventningerne, kommer jeg alligevel til at sluge de næste mange afsnit råt.
’Klovn’-universet har altid lagt sig op ad virkeligheden, og vi skal allerede i første scene forstå, at der er gået en del år siden sidst.
Frank og Mia er blevet 'gamle', Casper har lagt sig lidt ud, og så er Iben Hjejle – næsten som i virkeligheden - blevet skiftet ud med Aqua-Lene, som samtidig er gået fra Søren Rasted.
Sidstnævnte giver ikke det bedste førstehåndsindtryk. Jeg savner Iben Hjejles vanvittige udbrud og skarpe replikker, og selvom det virker til, at Lene Nystrøm har fået lidt samme rolle som den skrappe kæreste, er hun – naturligt nok – bare ikke lige så god en skuespiller. Jeg har smugset de to næste afsnit, og det ændrer sig desværre ikke.
I virkelighedens verden er Casper Christensen som bekendt blevet gift med Jarl Friis-Mikkelsens datter Isabel. Hvorfor ikke bruge det i serien i stedet? Måske ville hun ikke, måske duede hun ikke, måske er Casper Christensen bare færdig med at blande kærlighed og arbejde?
Til gengæld er det meget sjovt, at Casper nærmest kun har fundet sammen med Aqua-Lene på grund af hendes penge og internationale berømmelse. Og ligesom han, som altid er en fandens karl over for Frank, er han fortsat reduceret til en tøffelhelt på hjemmefronten. Så er alt, som det skal være.
Hos Frank og Mia undrer det lidt, at de pludselig har fået to børn, hvoraf den ene er en teenagedatter. Hvis vi igen skal ’lege’, at ’Klovn’-universet lægger sig op ad virkeligheden, burde hun jo have været med i de tidligere sæsoner?
Datteren, der spilles af skuespiller Lars Ranthes 14-årige datter Rigmor, er desværre lidt et svagpunkt i de første afsnit, hvor hendes hormonramte teenagedatter-figur spilles alt for overdrevet, ja decideret irriterende.
Aqua-Lene og irriterende børn til side, så er det som sagt fedt at have Casper og Frank tilbage i de bittesmå hverdagssituationer, hvor Frank for eksempel i første afsnit dummer sig over for Islamisk Trossamfund, da han skal købe et brugt klaver til Mia, og han vader ind i deres forening med alle sine fordomme.
Første afsnits højdepunkt er, da Frank, efter at have kæmpet hele afsnittet igennem med ondt i ryggen, pludselig bliver helbredt under en muslimsk bøn, og han jublende afbryder seancen og glemmer alt, hvad han er kommet for. Klassisk Frank.
Som sagt har jeg også fået lov til at se de to næste afsnit af syvende sæson, og her stiger niveauet heldigvis i pinlige situationer med Frank på glatis, som når han for eksempel vædder penge om, hvornår en kollega dør, og senere tuder over konstant at være omringet af offerkultur, jøder og teenagere.
’Klovn’ er tilbage. Ikke på topniveau, men lad os se, om de ikke rammer det, når de lige har fået spillet sig varme.
