Det er ikke okay at spørge kvinder, hvorvidt de vil have børn eller ej.

Det mener journalist Iben Maria Zeuthen, der i et opslag på Instagram blandt andet angriber reportagepressen for at gå for tæt på, når de stiller spørgsmål på røde løbere. Zeuthen har delt et gammelt klip, hvor en journalist udfritter skuepiller Stephania Potalivo om, hvorvidt der er et barn på vej.

'Stop! Kvinders underliv er ikke et offentligt anliggende. Du har ikke fri adgang til at blande dig i andres livmoder,' skriver hun.

Journalist Iben Maria Zeuthen mener, at journalister skal holde sig fra spørge kendte kvinder, om de gerne vil have børn.
Journalist Iben Maria Zeuthen mener, at journalister skal holde sig fra spørge kendte kvinder, om de gerne vil have børn. Niels Christian Vilmann

Radio og tv-værten mener dog ikke, problemet kun begrænser sig til spørgsmål fra journalister, men at man i det hele taget bør afholde sig fra at spørge kvinder til, hvorvidt de skal og vil have børn.

'Hverken i den evindelige 'sundhedsfaglige' vinkel: Hvornår vi bør føde børn, ligesom du ikke har fri adgang til i nattelivet, og nej, du har heller ikke fri adgang på den røde løber. Selvom du kalder det journalistik,' skriver hun og fortsætter:

'Kvindens underliv er kvindens eget, og hvis du ikke respekterer det, er der tale om et overgreb.'

Opslaget er blevet set tusindvis af gange og får stor støtte fra andre kendte kvinder.

Petra Nagel fra 'Go' aften live'.
Petra Nagel fra 'Go' aften live'. Niels Ahlmann Olesen

En af kvinderne er 'Bachelor'- og 'Go aften Live'-værten Petra Nagel. Hun mener også, at livmoderen er privat.

'Det spørgsmål er hverken okay til en kendt/ukendt/hvilken som helst kvinde i hvilken som helst situation og i hvilken som helst alder. Det er aldrig okay. Det er faktisk kun ens partner, der må spørge ind til status på ens livmoder. Alle andre skal træde varsomt,' skriver hun.

Også 'X-Factor'-vært Sofie Linde blander sig.

'Hørt. Jeg har prøvet at gå op ad den røde løber med min mand, hvor han blev spurgt ind til, hvad han professionelt gik og rodede med, mens jeg fik spørgsmål som 'hvor er den lille i aften?', 'hvordan er det at være væk fra hende?' Og 'hvornår kommer der en 2'er?' skriver hun.

Hun har selv oplevet at blive spurgt, om hun var gravid, på en rød løber.

'Og jeg husker det tydeligt, fordi jeg gik derfra og tænkte over, om jeg mon så gravid ud i det tøj, jeg havde valgt. Forhold i ens egen livmoder er privat, til man eventuelt selv vælger at dele det,' skriver hun.

Vært på TV 2 Nyhederne Ditte Haue takker Zeuthen for at tage emnet op.

'Tak for endnu en gang at sige de vigtige ting højt.'

B.T. har forsøgt at få Zeuthen til at uddybe kritikken, men det har hun ikke ønsket. B.T. arbejder desuden på uddybende kommentarer fra Petra Nagel og Sofie Linde.

'X Factor'-vært Sofie Linde.
'X Factor'-vært Sofie Linde. Liselotte Sabroe