»Havde jeg vidst, hvor hårdt det var, så havde jeg ikke gjort det. Jeg troede, man kunne leve af det fra starten.«

I 2001 begyndte Morten Vadskær at sælge kondomer på nettet. Samtidig – og i årene frem – arbejdede han hos politiet. Allerede her var noget begyndt at ulme og lokke i ham.

Det har med tiden udmøntet sig i den aalborgensiske virksomhed Shoporama. Men vejen dertil giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Det ved han også selv.

»Du må du stoppe mig, hvis det bliver alt for detaljeret, ha ha,« lyder det fra Morten Vadskær, da B.T. ringer ham op.

Det holdt sgu ikke. Dét blev jeg træt af.

Vi skruer nemlig tiden tilbage til slutningen af 90erne.

Morten Vadskær var ansat hos Københavns Politi og lavede små hjemmesider på hobbyplan. Men da han en dag sad og læste en artikel i Politiken, begyndte iværksætterfingrene for alvor at krible.

»Da jeg læste om folk, der solgte kondomer på postordre, tænkte jeg, at det må da kunne flyttes over på en hjemmeside. På det tidspunkt savnede jeg en udfordring.«

»Så jeg lavede kondom-webshoppen 'Kondomaten'. Det kunne jeg gøre ved siden af politibeskæftigelsen. Dengang var der en masse afspadsering, man alligevel skulle holde.«

Alt var egentlig fryd og gammen. Webshoppen kørte, og arbejdet hos politiet var godt. Men den føromtalte kriblen var kommet for at blive, kunne han mærke.

Samtidig mødte Morten Vadskær sin nuværende kone og fik to børn. Han tog derfor et aktivt valg, der fjernede samtlige af de pæle, han havde opbygget i København:

»Hun boede i Aalborg, og på det tidspunkt var jeg i Rigspolitiet og arbejdede med cyberkriminalitet. De havde afdelinger i København og Randers. Så jeg flyttede til Aalborg og pendlede frem og tilbage. Men det holdt sgu ikke. Dét blev jeg træt af.«

Han valgte at tage orlov fra politiet. Nu skulle kriblen ikke blot være deltid. Det skulle være fuldtid. Han ønskede mere interaktion med brugerne end at sælge kondomer. Orloven endte derfor med at blive permanent.

Morten Vadskær, da han stadig var i politiet. Billedet er fra 2009.
Morten Vadskær, da han stadig var i politiet. Billedet er fra 2009. Privatfoto

I 2013 stiftede han virksomheden Shoporama, der har fokus på at lave webshops, som er optimeret til søgemaskinerne. Med andre ord: De laver den motor, der ligger under folks webshop.

Gennem sin webshop opdagede han – også efter samtaler med andre webshop-ejere – at eksisterende webshop platforme ikke havde de muligheder, der skulle til for at man lå godt i søgemaskinerne.

»Vi er meget fokuserede på, at vores platform står stærkt i forhold til søgemaskinerne, og derfor har hastighed også altid været et fokuspunkt. Google er kun interesseret i at vise dig et godt resultat, og en langsom side er ikke et godt resultat. Derfor er der en klar sammenhæng mellem hastighed og placering i søgeresultaterne,« forklarer Morten Vadskær.

Omvendt var det svært at vende 180 grader. Karrieremæssigt. Fra politibetjent til iværksætter.

»Hvis du er politimand, så er det en stor del af din identitet. Du har aldrig rigtig fri. Og det kunne jeg da godt mærke, når jeg gik tur med barnevognen. Der kunne jeg spotte kriminelle overtrædelser eller en bil, der havde relation til noget kriminelt. Jeg sendte nok også et tip eller to til politiet, for det var svært at lægge fra mig.«

Ikke desto mindre gik det godt med med Shoporama. Godt nok til, at han kunne leve af det. Men opstarten var hård.

»Det er egentlig underordnet, om du misser et forældremøde eller en børnefødselsdag. Jeg kan også huske, at min bogholder fik konstateret kræft otte dage før, jeg skulle aflevere moms. Det kunne jeg overhovedet ikke finde ud af – men det er skat ligeglade med. Så må du løse det selv.«

»Der er altid ting, der spænder ben for dig. Og det er altid dit ansvar. Lorten hænger på dig, og du skal løse det. Det var rigtig hårdt.«

Syv år er nu gået, og Morten Vadskær har fundet sin vej i gamet. Og selvom han ikke tjener millioner på sit projekt, er han flere gange blevet kontaktet af tunge investorer om mulige salg. Men han har takket nej hver gang.

Han ønsker ikke at sætte navne på dem, men han kan sige, at det er 'tunge drenge i klassen', man kender.

»Buddene og samtalerne har helt sikkert været interessante. Jeg har det sådan, at hvis jeg kan klare mig uden investorer, så vil jeg det. Selvom det giver mindre løn.«

»Men jeg startede ikke for at blive ansat i mit eget firma. Jeg vil have mere frihed, og for mig er det et åbenlyst valg.«