6. august fylder Lars Larsen 70 år, men hvor flertallet af danskerne for længst er gået på pension i den alder, er det end ikke noget Dyne-Larsen overvejer. I et interview med Finans fortæller Jysk-milliardæren, at han vil fortsætte som direktør for det forretningsimperium, han selv har bygget op fra bunden, mange år endnu.

»Jeg forventer da, at min aktive karriere kan fortsætte, til jeg bliver 100. Jeg må selvfølgelig se, hvor langt jeg når. Men det er fortsat sjovt. Når det er ens egen virksomhed, er der jo ingen grund til at gå på pension. I hvert fald så længe at jeg har helbredet til det og stadig synes, at det er skideskægt at være med til at udvikle selskabet,« siger Lars Larsen.

Dynekongen bor i Sejs ved Silkeborg med Silkeborgsøerne som nabo.
Dynekongen bor i Sejs ved Silkeborg med Silkeborgsøerne som nabo. Foto: ERNST VAN NORDE
Vis mere

I 1979 siden åbnede han den første Jysk-butik i Århus. Dengang hed målsætningen 40 butikker. Den blev indfriet allerede fem år senere. I dag er Jysk et verdensomspændende forretningsimperium med over 2.600 butikker i 50 lande og en omsætning på over 25 milliarder kroner. Og Lars Larsen er stadig ejer, bestyrelsesformand og frontfigur for sit livsværk.

Selvom Dynekøbmanden, som Lars Larsen selv er stolt af at blive kaldt, har planer om at sidde for bordenden under bestyrelsesmøderne en rum tid fremover, har han for længst lagt planer for, hvad der skal ske med Jysk-imperiet, når han ikke er her længere.

»Det bliver Mette og Jacob (Lars Larsens to voksne børn, red.), der overtager 90 procent af det. Og de har allerede overtaget en del, og de sidder med i bestyrelser osv.,« sagde Lars Larsen til B.T. i et stort interview i foråret 2016.

Lars Larsen er Danmarks måske mest folkelige erhvervsmand. Den 6. august fylder han 70 år.
Lars Larsen er Danmarks måske mest folkelige erhvervsmand. Den 6. august fylder han 70 år. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Men den næste generation får ikke lov til at behandle Dynekongens livsværk - eller 'tredje barn', som Lars Larsen selv kalder Jysk - efter forgodtbefindende. De sidste 10 procent af selskabet vil overdrager han derfor til Lars Larsens Jysk Fond, som får bestemmende indflydelse over Jysk. Det fortalte Lars Larsen, da han i oktober 2016 fremlagde han sit testamente offentligt i et interview med Berlingske.

»Fonden skal styre, at de to børn ikke kommer op at toppes om tingene,«.siger han om beslutningen til B.T.

Dynekongen, Lars Larsen, var 14. juni 2010 i audiens hos dronningen, hvor han takkede for sit ridderkors.
Dynekongen, Lars Larsen, var 14. juni 2010 i audiens hos dronningen, hvor han takkede for sit ridderkors. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere