Han er Danmarks fjerderigeste mand, men drømmer hverken om at købe slotte eller halve lande. Hans store drømme er af en helt anden slags. Han drømmer om at blive den største: om, at hans livsværk vil bestå i flere hundrede år - og om, at hans arvinger aldrig vil strides om de milliarder, de arver. Mød dynekongen Lars Larsen, der kom fra fattigdom og på rekordtid skabte sig en milliardformue.
En 'æresport' af hvide og blå balloner svajer i vinden foran en butik lidt uden for den belgiske havneby Antwerpen. Mellem butikken og parkeringspladsen spadserer en af Danmarks rigeste mænd rundt - med en kop kaffe i en den ene hånd og en smøg i den anden. Helt afslappet går han rundt og smiler lidt for sig selv.
Dynekongen Lars Larsen har lige åbnet sin første butik i Belgien - og Jysk-butik nummer 2.448 i alt. Og han er tilfreds, den danske købmand.
»Jeg er vanvittig stolt. Og det kan jeg også godt tillade mig,« siger han uden den store beskedenhed, som jyder ellers er kendt for.
For Lars Larsen ved godt, at han har klaret sig godt. Meget godt endda.
Og meget bedre, end nogen nogensinde ville have spået: »Det er jo en dream fulfilled. Selv for mig er det jo stort. Jeg kan huske, da Aarhus Stiftstidende spurgte for 38 år siden (da Larsen åbnede sin første forretning i Aarhus, red.), om jeg skulle have mere end den ene butik.
Jeg sagde, at ja, jeg regnede med at skulle have 40 butikker, så jeg kunne være landsdækkende i Danmark.
Det blev så til lidt mere,« lyder det grinende fra Lars Larsen.
Kunderne strømmer til den nye butik og går lige forbi den kendte dansker uden at ænse ham. I Belgien er den danske dynekonge helt ukendt. Og det synes den 69-årige købmand at nyde. Blandt andet kan han snuse rundt hos konkurrenterne, uden at de ved, hvem han er, forklarer han.
En fotograf kommer forbi for at tage et par billeder, og Lars Larsen sætter kaffekoppen fra sig, slår ud med armene og plastrer det helt store smil på - næsten som skulle han for rullende kameraer til at give et af de gode tilbud, som han i årtier har været landskendt for herhjemme, når han er tonet frem på tv.
Drømmen
Målet om at nå 40 butikker blev opfyldt allerede fem år efter grundlæggelsen af Jysk Sengetøjslager. Da Lars Larsen i 1998 fyldte 50 år, åbnede han butik nummer 500. Siden tog kæden navneforandring til Jysk, og Larsens imperium har bredt sig, så man i dag kan finde Jysk over store dele af kloden. Købmanden selv er blevet stenrig på sine forretninger og blev ifølge Berlingske sidste år udnævnt til Danmarks fjerderigeste mand med en formue anslået til 27 mia. kr.
Men den garvede købmand er ikke løbet tør for hverken tilbud eller idéer. Tværtimod.
»For nogle år siden blev vi enige om, at vi skal være over hele verden i stedet for bare over hele Europa. Så der er noget arbejde endnu, inden vi når så langt. Det når jeg nok ikke, men så må næste generation hjælpe til. Men det er min drøm - at gå worldwide.
Alle sover jo, har jeg fundet ud af.« Lars Larsen drømmer om, at hans forretningsimperium bliver på størrelse med Ikea.
»Jeg skal ikke ud at udkonkurrere med Ikea eller noget, men min koncern kommer til at ligne Ikea mere og mere med de forskellige produkter, vi efterhånden sidder på. Vi mangler måske lidt mere isenkram, så det skal vi ikke udelukke,« lyder det fra købmanden, der foruden livsværket Jysk også ejer flere andre møbelkæder, bl. a. Ilva, Idé Møbler og Bolia.com.
Fra 'fattig-Lars' til milliardær
Lars Larsen stråler som et lille barn over, at han med åbningen i Belgien nu kan sætte hak ved endnu et land på verdenskortet, som han har indtaget med Jysk. Og med god grund.
Kun få har oplevet så vildt et erhvervseventyr som han. Med en opvækst i vestjyske Hurup som yngste i en søskendeflok på fire var det ikke et luksusliv, som var stillet den lille Lars Larsen i udsigt. Hans far døde kort inden, han blev født, og moderen måtte efterfølgende opgive at drive familiens landbrug alene.
I stedet endte barndommen som en turbulent tid med mange flytninger, og moderen Vera fik med tiden alvorlige psykiske problemer. Mens hans ældre søskende arbejdede for at give familien brød på bordet, tog den 10-11-årige Lars sig af moderen.
Og da han blev teenager, måtte byturene med kammerater vige for, at den unge knægt kunne passe på sin skrøbelige mor.
Lars Larsen har tidligere fortalt, hvordan moderen truede med at begå selvmord for at få børnene til at passe hende. Og af frygt for at blive skilt ad og sendt på børnehjem, hvis nogen fandt ud af, hvor slemt det stod til, holdt Lars Larsen og hans søskende familiens problemer tæt inden for væggene.
Men barndommens trængsler, hvor han bl. a. blev kaldt 'fattig-Lars', tændte også en glød i den unge Lars.
En glød, der fik yderligere næring, efter han fik en elevplads hos en dyne- og madrasforhandler i Thisted og derved droppede barnedrømmen om at blive lærer. Og en glød, der er med til at drive ham til succes med Jysk: »Der er da nogle, der har hentydet til, om jeg har fået storhedsvanvid.
Men nej, det er simpelthen en nødvendighed (at udvide, red.). Verden bliver mindre og mindre, og så skal man altså blive større og større for at kunne klare konkurrencen. Man skal købe mere og mere ind for at kunne få den rigtige pris,« siger købmanden, der er bange for, at 'amerikanerne og kineserne' vil overtage markedet, hvis Jysk ikke hele tiden er i fremgang.
Ingen godser eller slotte
Selv om han har formuen til at kunne købe sig lige, hvad han har lyst til, så har den beskedne opvækst fortsat godt fat i Lars Larsen. De seneste årtier har man set en tendens til, at danske rigmænd i stor stil har erhvervet sig godser og slotte både i Danmark og udlandet. Men den slags drømme har Lars Larsen ikke.
Han er godt tilfreds med den villa ned til Silkeborgsøerne, der siden 1980'erne har dannet rammen for ham og hustruen Kristine Brunsborgs liv.
»Jeg får jo tilbud om slotte og alt det, du nævner, hver anden dag.
Men jeg skal ikke have nogen slotte eller noget. Vi bor så skønt lige ned til Silkeborgsøerne, og vi flytter aldrig derfra. Aldrig nogensinde,« siger dynekongen, der heller ikke drømmer om store udlandseventyr for f. eks. at undgå skat.
»Det kommer aldrig til at ske. Det er Danmark, der har givet mig muligheden for at tjene alle de penge, og derfor betaler jeg min skat med glæde. Ikke mere end nødvendigt, men jeg skal ikke flygte fra noget. Så jeg bliver i Danmark. Jeg er dansker til fingerspidserne. Det er jeg stolt af.
Det er jeg glad ved. Og det bliver der ikke lavet om på.« Helt fri for luksus kan han dog ikke sige sig. Lars Larsen har nemlig forkælet sig selv og familien med et feriehus på Mallorca og et hus på et golfresort i Sydfrankrig. Derudover har han købt sig to golfbaner herhjemme.
Sidstnævnte har i øvrigt kostet rigmanden store millionunderskud de seneste år.
Familien og børnene
Det er 46 år siden, at Lars Larsen blev gift med sin kone, Kristine Brunsborg.
Det var nærmest kærlighed ved første blik, da de to mødte hinanden, har købmanden beskrevet i sin selvbiografi, 'Go' Daw, jeg hedder Lars Larsen', som han brugte 15 mio. kr. på at uddele til samtlige danske husstande i 2004.
Kærligheden til Kristine er fortsat intakt - selv om det at opbygge et verdensomspændende firma og blive milliardær har taget meget af Lars Larsens tid. I årevis har han haft arbejdsdage på 18 timer i døgnet, og det var Kristine, der måtte stå for det meste af pasningen af parrets to, nu voksne, børn, Jacob og Mette.
Fortryder du, at arbejdet tog så meget af din tid fra din kone og børn? »Nej, de har jo aldrig klaget. De var jo med. De var med ude at åbne nye butikker og sloges med puder og dyner og alt muligt og slæbte nye varer ind fra lastbilen. De havde det hylende skægt. Og jeg mener, at de er blevet godt opdraget, selv om jeg ikke altid har været der,« lyder det købmanden.
Både hans kone og søn har arbejdet i Jysk, mens datteren Mette i stedet har valgt at blive landmand.
Kristine Brunsborg arbejder fortsat i Jysk: »Hun synes, det er spændende at snakke med kunderne, og jeg er spændt på at høre, når hun kommer hjem og fortæller, hvad kunderne mener. Jeg kan jo ikke selv stå i butikkerne, så får jeg jo ikke den rigtige historie, så skulle jeg i hvert fald have skæg og briller osv.,« forklarer rigmanden.
Sønnen Jacob har også været meget involveret i Jysk, hvor han bl. a.
har været indkøbsdirektør. En overgang har det virket, som om sønnen var ved at blive kørt i position til at overtage styringen efter sin far.
Men det er ikke umiddelbart meningen, at han en dag skal overtage den direktørstol i koncernen, som hans far tidligere besad. I stedet skal han 'nøjes' med at overtage posten som bestyrelsesformand for Jysk Holding, der ejer Jysk, efter sin far en dag. I forvejen har Jacob Brunsborg en del bestyrelsesposter.
»Det kan da godt være, at han om 10 år skal være direktør for Jysk, det kan jeg ikke sige. Det er absolut ikke udelukket. Det må tiden vise. Men det ligger ikke i kortene. Og det er noget, som Jakob og jeg er enige om.
Det er ikke sådan, så jeg bare siger, at sådan skal det være. Han vil også gerne prøve en masse forskellige ting af, samtidig med at han sidder med os og er med til at styre virksomheden.
Han har fået et godt job og har frihed til at kunne være lidt mere om sine børn, end jeg var,« lyder det fra dynekongen, der afviser, at det skulle have noget at gøre med, at han ikke finder sin søn god nok: »Jeg synes, at han er kanondygtig, og han har rigtig meget styr på rigtig meget inden for Jysk og Bolia, Idé Møbler osv. Og det er langt hen ad vejen ham, der former, hvordan de skal køre, og det er han super dygtig til.« Men ville det ikke betyde noget for dig, hvis det var et af dine børn, der overtog ledelsen i Jysk? »Nej, det vil jeg ikke sige, for så havde jeg jo nok valgt det. Men Jacob og jeg, vi er enige om, at det bedste for Jysk det er altid at have verdens bedste direktør, og hvorfor skulle det lige være sønnen?« siger Lars Larsen og tilføjer, at Jacob Brunsborg har en god post i form at at være med i bestyrelsen for flere af familiens selskaber.
»Det der med en speciel titel, det går hverken han eller jeg op i. Vi gør det bedst mulige for vores 'barn' (Jysk, red.),« lyder det fra den jyske købmand.
Hvis Jacob Brunsborg en dag får lyst til blive øverste direktør i Jysk, er det dog sandsynligvis ikke en beslutning, han vil være ene om at træffe. Det er nemlig ikke familien, der vil arve hele Jysk, når Lars Larsen en dag går bort.
Testamentet og arven
Lars Larsens planer for Jysk er så store, at han næppe når at opleve det hele. Derfor har han brugt de sidste mange år på at udtænke en plan for, hvad der skal ske med Jysk den dag, han ikke er her længere.
I oktober fremlagde han sit testamente offentligt i et interview med Berlingske, hvor han fortalte, at en fond ville arve en stor del af Jysk.
Hans udsagn kunne forstås, som om han ville lade fonden få størstedelen af virksomheden, så børnene kun ville få en mindre del af arven.
Men det var en fejlfortolkning, forklarer dynekongen nu. Det har hele tiden været meningen, at hans to børn vil få det meste af selskabet: »Det bliver Mette og Jacob, der overtager 90 procent af det. Og de har allerede overtaget en del, og de sidder med i bestyrelser osv.,« siger han. De sidste 10 procent af formuen går til fonden, der også ender med magten over Jysk. Lars Larsen har nemlig to drømme - at hans forretningsimperium bliver ved med at bestå og bliver så stort som muligt - samt at hans arv ikke fører til strid i familien: »Fonden skal styre, at de to børn ikke kommer op at toppes om tingene.
Der er den ligesom tungen på vægtskålen. Hvis ikke de to kan blive enige, så træder fonden til. Hvis ikke de kan enes, så er der ingen af dem, der bestemmer - så er det fonden,« siger han.
Er det vigtigt for dig, at der ikke kommer splid i familien om arven? »Ja, ja, for pokker da. Det ville være forfærdeligt.« Lars Larsen har brugt otte år på at lave testamentet, der har været til professionel vurdering i udlandet: »Jeg har brugt en forbandet masse penge på det, men i det store hele synes jeg, at det er meget vigtigt, at det er skruet rigtigt sammen, og det er jeg overbevist om, at det er nu,« siger Lars Larsen og tilføjer, at han dog aldrig har overvejet at sælge sin virksomhed, som f. eks. Radiometer-ejeren Johan Schrøder gjorde for at hindre arvestrid mellem sine børn.
»Jeg var måske ved at undersøge for 25 år siden, hvad jeg kunne få ud af at børsnotere det, men da jeg hørte om det system, så løb jeg skrigende væk. Og siden har der aldrig været den mindste tanke. Jeg har også hele testamentet bygget på, at Jysk skal leve i flere hundrede år,« siger Lars Larsen og uddyber, at det ikke nødvendigvis er en arvestrid mellem sine egne børn, han frygter, men at testamentet også skal forhindre stridigheder hos fremtidige generationer.
Beslutningen om, hvordan arven skal fordeles mellem børn og fond, har primært været hans egen.
»Det er jo mig, der har bygget det op, og derfor ved jeg, hvordan det skal styres for, at det ikke løber af sporet fremadrettet,« siger han og tilføjer, at det hele først bliver aktuelt den dag, han er borte.
For selv om kalenderen viser, at alderen ifølge mange gør ham moden til pension, så er Lars Larsen fortsat fuldt aktiv i Jysk.
Svært at slippe tøjlerne
Han har nemlig svært ved at slippe tøjlerne til livsværket. Det fandt han ud af, da han for 18 år siden overdrog posten som administrerende direktør for Jysk til Jan Bøgh, som stadig styrer Jysk i dag.
»Han lærte mig over et par år, at det her er ikke dit område, Lars: hold du dig til dit, så skal jeg nok styre det andet. Det er stærkt, at han tør det.
Det tog to-tre år, så begyndte det at hjælpe, og det blev bedre,« siger Lars Larsen, der siden har været arbejdende bestyrelsesformand for Jysk Holding.
Og han har bestemt ikke tænkt sig at trække sig foreløbig.
»Jeg skal bæres ud. Det (Jysk, red.) er jo ikke bare mit arbejde, det er også min hobby. Det er mit barn, og det forlader man ikke sådan lige. Og jeg elsker det hver dag. Selvfølgelig kan man blive syg og gammel og dø, men den tid, den sorg. Jeg lever i nuet. Jeg lever ikke i frygt for fremtiden eller har noget imod fortiden.
Det ligger ikke lige til mig.«.
