Nordens største hotelkæde, Scandic, får ny direktør.
Nærmere bestemt i Danmarks såkaldte distrikt øst.
Det bliver 44-årige Ole Høgh, der nu kommer til at tage sig af de 14 hoteller i distriktet.
»Jeg er meget glad for at kunne fortsætte min karriere i Scandic og glæder mig til at bidrage til Scandics udvikling i min nye rolle som distriktsdirektør og til at blive en del af det danske Country Management Team,« siger Ole Høgh.
Tidligere har Ole Høgh været hoteldirektør på Scandic Ringsted, Scandic Roskilde og Scandic Sydhavn.
Men nu skal han altså lede hele 14 hoteller.
Han tiltræder 1. november og skal også være med til at åbne to nye hoteller, Scandic Spectrum og Scandic Nørreport.
Og måske du allerede har set, at det nye Scandic på Nørreport er på vej, hvis du har været på Nørreport i København. Det store røde logo er nemlig blevet hængt op på bygningen.