Den meget hurtigvoksende leveringstjeneste og startup fra Tyskland vil indtage Danmark.

De vil indtage Danmark i stor stil – så stor stil, at de lover, at der ikke skal gå mere end ti minutter fra, du har bestilt din vare til, du har det i hånden.

Gorillas har lige nu sat sig på omkring 40 byer, hvor konceptet er hyperlokalt og behovsdrevet, der ikke handler om at få leveret mad til en uge, men kun en mælk, hvis du eksempelvis har glemt at købe sådan en ind.

»Hvis du er godt i gang med dine koldhævede boller og er løbet tør for bagepapir, eller du mangler karry til boller i karryretten om aftenen, og du samtidig tænker, at du godt lige kunne tænke dig en bøf fra Slagter Lund, så er vi relevante,« siger Ann-Sophie Adamsen, som har ansvaret for udrulningen i Norden, til Finans.

Gorillas er 'hurtigere' end Wolt
Gorillas er 'hurtigere' end Wolt Foto: TOBIAS SCHWARZ
Vis mere

For at timinutters løftet kan blive overholdt fra Gorillas, så har de placeret mindre varelagre på bestemte lokationer, som dækker et bestemt område, så de hele tiden er tæt på dem, der skal have leveret varer.

Gorillas vil starte med at tilbyde varer til indbyggere på Østerbro, Indre By og noget af Amager, og for indbyggerne der, så kommer en levering til at koste 29 kroner.

Gorillas blev grundlagt sidste år i 2020 og er på bare et år gået fra 0 til 10.000 ansatte i 40 byer fordelt ud over otte lande.

Ud over Danmark er appen også aktiv i Tyskland, Frankrig, Italien, USA, Spanien, Holland, Storbritannien og Belgien.