Bilmærket Audi har afsluttet udviklingen af nye forbrændingsmotorer og er dermed på vej mod et grønt skift.
Den tyske Volkswagen Group er en af verdens største bilproducenter. Gruppen består af mange bilmærker, men måske bedst kendte er Volkswagen, Skoda, Audi og Porsche.
Audi, mærket med de fire ringe, er kendt for en stor og stærk motor samt førsteklasses-fornemmelsen.
Derfor er det overraskende, at bilmærkets brandchef, Markus Duesmann, har bragt nyheden om, at Audi stopper al udvikling af nye benzin- og dieselmotorer:
»Vi udvikler ikke længere nye forbrændingsmotorer, men vi vil tilpasse vores eksisterende motorer til nye emissionskrav,« siger Duesmann i et nyt interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.
I interviewet nægter Duesmann dog at sætte en udfasningsdato for salget af konventionelle motorer – han lader det være op til kunderne.
Mere end 90 procent af de biler, de sælger i øjeblikket, er forbrændingsmotorer. Men fordi virksomheden er overbevist om, at fremtiden er elektrisk, vil de styre overgangen, indtil deres kunder har besluttet at udfase forbrændingsmotoren.
Ifølge den tyske bilgigants CEO, Herbert Diess, har Volkswagen Groups et mål om at være CO2-neutral i 2050.