Stifteren af datingsiden Dating.dk, Peter Johan Sønderby-Wagner, har haft et godt år.

Faktisk byder hans regnskab på et af de bedste resultater nogensinde. Det skriver Finans.dk.

Han blev mangemillionær på datingsiden Dating.dk, som han solgte sin andel af i 2018. Og sidenhen er pengene væltet ind.

Både hos datingsitet, men også hos Peter Johan Sønderby-Wagner, der er ejer af medlemsklubben LuxPlus.

Hans holdingselskab, Peters Pengetank, har tjent ca. 30 millioner kroner i 2020. Derudover har han kørt egenkapital på 140 millioner kroner. Og det er imidlertid coronakrisen, han takker det for.

»Årets resultat er positivt påvirket af covid-19-udbruddet som følge af onlinesalg generelt,« skriver ledelsen i regnskabsberetningen.

Peters Pengetank, der indtil nu har ejet LuxPlus, solgte i starten af året størstedelen af virksomheden til den danske kapitalfond CC Toaster Holdning. Den ejer han også.

I regnskabet noterer man, at 2021 resultatet før provenu af LuxPlus-salget vil ligge et sted mellem 10 og 20 millioner kroner.