Et væld af brancher er kraftigt ramt af corona-krisen, og tøjbranchen mærker i særdeleshed også til problemerne.

Således har det internationale tøjmærke Esprit indgivet en formel betalingsstandsning.

Det skriver Finans.

Tøjmærket med hovedsæde i Tyskland har danske Anders Kristiansen som øverste leder, og i en presesmeddelelse udtaler han, at det er den rigtige beslutning for deres firma.

»Vi er med denne proces i stand til at bevare likviditet og fokusere på omstruktureringen. Vi ønsker at sikre fremtiden for modemørker og være klar til de mulighed, der opstår, når krisen er ovre,« siger han i pressemeddelelsen ifølge Finans.

En virksomhed kan udføre en betalingsstandsning, hvis man ikke er i stand til at betale sin kreditorer, og i den forbindelse laver Esprit altså en rekonstruktion af virksomheden, der skal godkendes af deres kreditorer senere hen.

Tøjbranchen har blandt andet også kostet tøjkæden H&M et fald i deres samlede salg på 46 %, mens vi herhjemme har hørt meget om problemerne hos Bestseller, der står bag flere kendte tøjmærker herhjemme.

Den danske tøjgigant har fyret mere end 700 medarbejder og sendt over 2.400 medarbejdere hjem som følge af coronakrisens påvirkning på dem.