Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Virksomheder går konkurs, danskere fyres i tusindvis, og mange tvinges ned i løn.

Men Mette Frederiksen - hun kan se frem til at få flere penge ind på lønkontoen fremover.

Helt præcist får hun godt og vel 31.000 kr. mere, og det betyder dermed, at hun nu har en samlet årsløn på 1.605.606,73 kroner.

Lønstigningen møder kritik fra blandt andre Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, fordi det sker under coronatider.

»Der er noget meget paradoksalt i, at statsministeren går op i løn, mens dem med den allerlaveste løn arbejder hårdest,« siger Rosa Lund.

Her tænker Rosa Lund på de mennesker, der ikke er sendt hjem fra arbejde, men derimod har mere travlt end nogensinde før på grund af presset i sundhedsvæsenet eller andre vigtige funktioner, der fortsat skal opretholdes.

»Det er kassedamerne i supermarkedet og sosu'erne på plejehjemmene. De er også særlig udsat for smitte. Det burde være dem, der fik en stor lønstigning.«

Det samme mener Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup.

»Jeg synes, det er et dårligt signal på det her tidspunkt, fordi vi skal også huske på, at der er rigtig mange danskere, der i øjeblikket er hårdt presset både på økonomien og på deres job.«

Han mener derfor også, at det er noget, som partilederne bør vende, når de snart mødes.

»Nu har statsministeren jo samtaler med partilederne omkring genåbningen af Danmark, og i hvilket omfang det eventuelt kan ske her efter påske, og der var det da oplagt også at diskutere, om det egentlig er holdbart, at statsministeren, ministre og folketingsmedlemmerne forbeholder sig ret til at fortsætte lønstigninger, som om ingenting er hændt, samtidig med at mange danskere er hårdt presset på økonomien og jobbet.«

Enhedslitens Rosa Lund mener endda, at lønstigningen i stedet burde gå til de hårdtarbejdende borgere.

»Jeg tænker, at dem, der bør stige i løn lige nu, er dem, der får Danmark til at køre rundt.«

Lønstigningen gælder dog ikke kun statsministeren og sker i det hele taget som en del af en årlig regulering af ministre og folketingsmedlemmers løn, der er aftalt ved lov.

På trods af den årlige regulering er statsministeren altid garanteret en minimumsløn på 1.482.457,50.

Med den nye lønforhøjelse høster statsministeren nu en årsløn, der er over 120.000 kroner mere end minimumslønnen.

At Mette Frederiksen overhovedet får mere i løn, end hun som minimum er berettiget til, ser Enhedslistens Rosa Lund ingen mening i.

»Jeg synes, ministres løn bør fastfryses. De får en fin og rimelig grundløn. Den skal ikke stige. De får også en masse andre fordele ved at være ministre.«

Ud over den løn, ministre kan hæve i banken, får de nemlig også en række andre goder som eftervederlag, særlig boligydelse, hvis man bor langt væk fra Christiansborg, og ekstrapension.

B.T. har været i kontakt med Bent Greve, der er professor i samfundsøkonomi på Roskilde Universitet.

Han mener ikke, at der er noget problematisk i, at statsministeren i disse tider kan se frem til en større løncheck.

»Ministrenes løn stiger, ligesom alle andre offentligt ansattes også gør, og så bliver det jo i absolutte kroner en større stigning, fordi de har en højere løn end andre, men den er jo ikke procentvis meget anderledes, så for mig at se er det helt normal praksis, og den var kommet uanset coronakrise eller ej,« siger han.

B.T. har kontaktet Statsministeriet for en kommentar, der via mail skriver:

'Vederlag til ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd reguleres en gang årligt pr. 1. april. Reguleringsprocenten fastsættes i forhold til vederlagsniveauet pr. 31. marts 2017. Reguleringen af ministres vederlag sker i henhold til lov. Ministres vederlag er pr. 1. april 2020 steget med 2,0 procent set i forhold til 1. april 2019.'

Statsministeriet har ikke yderligere at tilføje.