England må undvære en stor profil ved sommerens EM-slutrunde. Trent Alexander-Arnold kommer nemlig ikke i aktion i denne omgang.

Det står klart, efter Liverpool-stjernen blev skadet i de sidste minutter i onsdagens venskabskamp mod Østrig, som England vandt med 1-0.

Den 22-årige højre back måtte hjælpes fra banen, og skaden er så alvorlig, at han ikke bliver klar til den store fodboldbegivenhed, der begynder om mindre end to uger i Rom.

Det skriver The Telegraph på avisens Twitter-profil torsdag aften.

22-årige Trent Alexander-Arnold.
22-årige Trent Alexander-Arnold. Foto: PETER POWELL
Vis mere

Det er en skade i låret, der kommer til at holde Trent Alexander-Arnold ude.

Englands landstræner, Gareth Southgate, var allerede bekymret for sin unge stjerne, da han mødte pressen efter onsdagens sejr på Wembley.

»Vi må afvente og se, hvad der sker, men det er selvfølgelig ikke et godt tegn, at han forlod banen på den måde, mens han slet ikke var komfortabel,« lød det helt præcist.

Skaden til Liverpool-spilleren betyder selvfølgelig, at Gareth Southgate må indkalde en ny spiller til den engelske EM-trup.

Ifølge The Telegraph kommer valget til at stå mellem JJesse Lingardfra West Ham og James Ward-Prowse fra Southampton.

England åbner landets EM-slutrunde søndag den 13. juni, når modstanderen hedder Kroatien.